Avnslev

I Avnslev, 4,5 km fra Storebælt, har arkæologer udgravet spor af bebyggelse fra vikingetiden. En runesten med tilknytning til Roulv fra Helnæs blev fundet på en høj syd for Avnslev Kirke i 1628. Stenen blev flyttet til København, hvor den gik til i Københavns brand i 1723 – heldigvis var den tegnet af inden, så vi ved, at der på den stod: “…står denne sten. RoV… satte … og Roulv gjorde…” I 2016 kom byen på avisernes forsider, da en detektorfører fandt et uhyre sjældent krucifiks her. Det er fra 900-årene og dermed formodentlig den ældste kristusafbildning i Danmark. Det kan ses på Nationalmuseet.

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden

I våbenhuset i Rønninge Kirke står en runesten – den eneste bevarede fra Østfyn.

► Læs mere om Runesten i Rønninge Kirke her

Da motorvejen over Fyn skulle anlægges i 1978 fandt arkæologer i nærheden ved Rosenlund en kammergrav med resterne af en fornem vikingerytter.

► Læs mere om Rosenlund-graven her

Birkende var engang en travl vikingelandsby; de var typisk på 5-8 gårde med store træbyggede, stråtækte huse.

► Læs mere om Birkende her

Rynkeby betyder krigernes by. Her er fundet alt lige fra ten-vægte til dragtspænder, der har prydet beboernes tøj.

► Læs mere om Rynkeby her

I april 2014 fandt en dygtig detektormand en unik lille forgyldt sølvfigur fra 800-tallet på en mark ved Revninge.

► Læs mere om Revninge her