Rosenlund-graven

Syd for motorvejen blev Bytoften i udkanten af Langeskov udgravet i 1989-91 og da fandt arkæologerne spor af bebyggelse fra både jernalder og vikingetid. Husene er i dag markeret og formidlet på stedet. Navnet Bytoften er et marknavn, der betyder noget i retning af “her, på denne mark, har engang været en landsby”.
Da motorvejen over Fyn skulle anlægges i 1978 fandt arkæologer i nærheden ved Rosenlund en kammergrav med resterne af en fornem vikingerytter. En ryttergrav indeholder forskelligt rideudstyr: stigbøjler, beslag fra hovedtøj og i nogle tilfælde selve hesten. Genstandene fra Rosenlund-graven er delt mellem Vikingemuseet Ladby og Møntergården i Odense.

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden

I våbenhuset i Rønninge Kirke står en runesten – den eneste bevarede fra Østfyn.

► Læs mere om Runesten i Rønninge Kirke her

Birkende var engang en travl vikingelandsby; de var typisk på 5-8 gårde med store træbyggede, stråtækte huse.

► Læs mere om Birkende her

I Avnslev, 4,5 km fra Storebælt, har arkæologer udgravet spor af bebyggelse fra vikingetiden.

► Læs mere om Avnslev her

I landsbyen Marslev, er der fundet både fine smykker, almindelige metalting og dele til sværd fra vikingetiden.

► Læs mere om Marslev her

Rynkeby betyder krigernes by. Her er fundet alt lige fra ten-vægte til dragtspænder, der har prydet beboernes tøj.

► Læs mere om Rynkeby her