Ribeskattene
Få kilometer nord for Ribe by på Ribe Nørremark blev en skat fundet med et frankisk sølvbæger fremstillet i Sydtyskland i slutningen af 700-tallet og seks små nordiske drikkeskåle. Skattens genstande har været brugt til kirkelige handlinger og er derfor sandsynligvis først lagt i jorden i 900-tallet. Syd for Ribe ved Vester Vedsted dukkede et stort skattefund op i 1859, nedlagt efter 913. Hals- og armringe af guld, hængesmykker, sølvperler, barrer og overhuggede stænger samt en håndfuld arabiske mønter førte til en klækkelig danefæ-godtgørelse. Dusøren gjorde bonden, som ejede jorden hvor skatten blev fundet, i stand til at bygge en helt ny gård. Desværre fik den husmand, som egentlig havde gjort fundet, intet. Begge skatte kan i dag ses på Nationalmuseet.
Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden
Ribe er den første danske by, som nævnes i de skriftlige kilder. I ca. 855 omtales byen, da den danske konge Horik II giver missionæren Ansgar tilladelse til at bygge en kirke i byen.
Uanset hvordan man ankommer til Ribe, så ser man på lang afstand Domkirkens ikoniske tårne hæve sig over den flade marsk.
I forhallen til museet står runestenen fra Malt, Danmarks mærkeligste runesten.
Her er et udstillingshus om de arkæologiske fund og en natursti på 3,5 km gennem området kaldet Oldtidsruten. Den går forbi fundamenterne fra de fundne huse, som er markeret i skovbunden.
I den nordøstlige udkant ligger Kampdiget, et voldanlæg sandsynligvis anlagt i jernalderen. Den bevarede del af volden er 200 m lang, 4,5 m bred og ca. 1 m høj.