Stormandsgården i Erritsø

Når man kommer drønende ad motorvejen E20 mod Fyn, ca. 35 km sydøst fra Jelling, så hold godt øje med Energinet.dk’s domicil på højre hånd lige inden Lillebæltsbroen. Her på næsset lige ud i Lillebælt lå i vikingetiden en befæstet stormandsgård, placeret 31 meter over havet på områdets højeste punkt; en bakketop med en fantastisk udsigt over Lillebælts kringlede løb. Man har herfra det store overblik, og det gav en strategisk fordel, hvis fjender kom den vej fra.

Stormandsgården

Gårdens hovedbygning var beskyttet af en voldgrav på 110 m på alle fire sider. Den var spidsbundet, 1-3 m bred og 1-2 m i den bevarede dybde. 2 m inden for voldgraven stod et palisadehegn. Huset har været en kraftig konstruktion og er sandsynligvis fra begyndelsen af vikingetiden. Det var 13 m bredt og efter en ombygning 39 m langt. Der har ikke været stald i huset, taget har været dækket af tagspån, og på gulvet har der været strøet sand. Vinkelret lå et mindre hus, som var indhegnet – et fænomen, der også kendes fra bl.a. Tissø. Her tolkes det ofte som et kulthus til religiøse handlinger. Umiddelbart uden for voldgraven lå fire brønde i området og tre øvrige bygninger, som sikkert har været lader, værksteder og stalde.

På et tidspunkt har stedet mistet sin betydning, voldgraven blev fyldt op og udjævnet og palisadens stolper hevet op. Om et stort skattefund i 1884 700 m nordøst fra Erritsø kan sættes i sammenhæng med ophøret af stormandsgården vides ikke, men en formuende person har i hvert fald omkring år 900 fundet det nødvendigt at begrave det største danske fund af permiske sølvringe her – de stammer fra Perm i Sydrusland, og er kendt for en meget præcis ensartet vægt, som tyder på at de har fungeret som betaling og ikke smykker. Sølvskatten er i dag udstillet på Nationalmuseet.