Gravhøje og gravpladser

Her er en liste over mange af de gravhøje og gravpladser der er fundet og stammer fra Vikingetiden.

Yderst på den østlige spids af Møn ligger Busene Have med udsigt ud over Østersøen – det har været et populært sted for begravelser gennem hele oldtiden. Her er 10 gravhøje fra bronzealderen, et par imponerende stensætninger fra stenalderen og flere bautasten rejst i vikingetiden. I 1874 blev Mandemarkeskatten fundet her på stedet – knap 1 kilo sølvsmykker og enkelte guldringe, som i dag kan ses på Nationalmuseet. På stedet er der opsat formidlingsskilte. 

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden 

“Bøgebjerget er en lille aflang skovbevoxet Bakkeryg, som har været tæt belagt med en Samling Grave fra den yngre Jernalder. Denne mærkelige Gravplads er i Sommeren 1877 bleven undersøgt, dels af mig dels af Kammerherre Vedel og mig i Forening…”. Sådan skriver skolelærer J.A. Jørgensen i 1877, da han sammen med amtmand Vedel udgravede en lille andel af gravene. I tre af stenkisterne er der fundet skålspænder, de store ovale spænder, som kvinder i vikingetiden bar en af ved hver skulder.

Området, som ligger ca. 2 km syd for Østerlars, blev fredet i 1955, og Bornholms bedst bevarede gravfelt fra vikingetiden fremstår tydeligt i skovbunden. 

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden 

Når vikingetidens falstringer følte, at der var fare på færde, så søgte de hurtigst muligt til midten af øen, i sikkerhed bag Virkets volde. Bortset fra den smalle sydlige strækning af øen havde ingen af øboerne mere end 15 km til et af Danmarks største forsvarsværker fra oldtiden. Over en strækning på 1,5 km blev der opført jordvolde; op til 40 m brede og med palisade i en halvbue. Volden kan stadig ses fra Virketvej ved Tresnippen til Listrupvej. Der er info-skilte på stedet.

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden

Vikingetiden er for mange mennesker indbegrebet af en tid, hvor mænd drog ud for at realisere sig selv som rigtige mænd med våben i hånd, mens deres kvinder hengav sig til hjemmets fredelige sysler. I dag ved man, at dette er en sandhed med modifikationer, der i høj grad er resultat af en projicering af 1800-tallets borgerlige kønsroller på vikingetiden – en forestilling, som altså har sin oprindelse i arkæologiens barndom. Det nyere og mere nuancerede syn på vikingetidens kønsroller skyldes blandt andet forbedrede metoder til bestemmelse af de gravlagtes biologiske køn. Ved hjælp af knogle- og DNA-analyser er der efterhånden blevet rokket grundigt ved den fundamentale opfattelse af, at mænd blev begravet med våben og rytterudstyr og kvinder med synåle og nøglerne til hjemmet. Nogle gange er det rigtigt, men andre gange forholder det sig omvendt – kvindegrave med våben kender man flere eksempler på, og indimellem går det så vidt, at personer, som vi i biologisk forstand må opfatte som mænd, er blevet begravet i den dragt, der ellers tiltænkes kvinder.

» Læs mere om Gerdrupgraven her... 

Her ligger en gravplads, som var i brug gennem næsten 1000 år. Der er registreret 62 gravsætninger i det fredede område, som er 5,4 ha stort. De sidste gravlæggelser fandt sted i den tidlige del af vikingetiden omkring år 800 – de ligger under de små høje.

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden

12 km nordøst for Esbjerg ligger endnu et populær naturområde, Grimstrup Krat. Det er Danmarks største egekrat, en lille rest af de skove, som i oldtiden dækkede store dele af landet. I den nordøstlige udkant ligger Kampdiget, et voldanlæg sandsynligvis anlagt i jernalderen. Den bevarede del af volden er 200 m lang, 4,5 m bred og ca. 1 m høj. Oprindeligt har den dog været omkring 1 km lang, men aldrig kraftig nok til at den har kunnet gøre en militær forskel. Volden og den 1 m dybe voldgrav, som vender mod øst, ligger, så den har afskåret den gamle Kolding-Varde landevej, og anlægget har nok mere fungeret som en grænse mellem forskellige magthavere, så man kunne kontrollere trafikken og opkræve skatter.

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden 

Det kuperede landskab har været særligt egnet til vikingetidens iscenesættelse af bebyggelser og gravmonumenter. Mellem to markante højdedrag løber Lejre Å, på vestsiden af vandet havde man bopladsområdet med kongens storhal, i dag umiddelbart nær ved Gl. Lejre landsby.  Landskabet vest for bopladserne blev benyttet til ofringer.

» Læs mere om Lejre Ådal her

Hvor den østlige del af Limfjorden møder Løgstør Bredning, og Hærvejen fra Viborg føres over til Vendsyssel, lå i den sidste halvdel af 900-tallet den største af Danmarks vikingetids ringborge, Aggersborg. Lidt længere vestpå, nord for Ålborg, lå en stor gravplads. I dag kendes den som Lindholm Høje. Den var i brug fra ca. år 500 til slutningen af vikingetiden eller lidt senere.

» Læs mere om Lindholm Høje her

På kirkegården har der siden oldtiden ligget en gravhøj – et sagn fortæller, at de tre kirker i Mejrup, Måbjerg og Møborg, som ligger på en lige linje ud mod Nissum Fjord, var bygget af tre møer, som blev begravet i højen på kirkegården. Hvis kirkerne var i forfald, så skulle der være penge nok i højen til at genopbygge dem. Men hvis nogen derimod graver i højen for at få fat i pengene til andet formål, så vil pesten bryde ud.

Modige arkæologer har dog alligevel vovet pelsen og udgravet højen, som viste sig at være fra vikingetiden. Rundt om højen fandt de spor efter en bebyggelse, som ligeledes stammer fra vikingetiden.

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden 

I udkanten af Munkebo ligger et udkigstårn på en imponerende bakke, hvorfra der er frit udsyn over Odense Fjord på den ene side og Kertinge Nor på den anden. Her kunne man i vikingetiden holde øje med trafikken på vandet – og nærmede fjender sig, sendte man advarslen ud til nabolandsbyerne ved at tænde bavneblusset. Fra toppen af gravhøjen, rejst længe inden vikingtiden, kan man på en god dag se en stor del af Nordøstfyn og længere endnu. I vikingetiden lå der en gård på bakken, og i 2015 fandt man her en mindre sølvskat bestående af flere stykker af sølvbarrer og smykker, der var klippet i stykker samt sølvmønter, såkaldte dirhems, som var slået i starten af 900-tallet. I dag er Munkebo Bakke et samlingssted med forskellige kulturelle arrangementer i sommerhalvåret.

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden 

Syd for motorvejen blev Bytoften i udkanten af Langeskov udgravet i 1989-91 og da fandt arkæologerne spor af bebyggelse fra både jernalder og vikingetid. Husene er i dag markeret og formidlet på stedet. Navnet Bytoften er et marknavn, der betyder noget i retning af “her, på denne mark, har engang været en landsby”. 
Da motorvejen over Fyn skulle anlægges i 1978 fandt arkæologer i nærheden ved Rosenlund en kammergrav med resterne af en fornem vikingerytter. En ryttergrav indeholder forskelligt rideudstyr: stigbøjler, beslag fra hovedtøj og i nogle tilfælde selve hesten. Genstandene fra Rosenlund-graven er delt mellem Vikingemuseet Ladby og Møntergården i Odense.

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden 

Ved stedet hvor Nibe og Halkær Bredning mødes, knap 30 km sydvest for Aalborg, var der i vikingetiden stor aktivitet. Handlende fra nær og fjern mødtes på en handelsplads her i perioden 700-1100. Håndværkere arbejdede med at forarbejde jern fra Norge og forvandle bronze, sølv og guld til smykker.

» Læs mere om Sebbersund her

Tibirke, som stednavneforskere mener betyder Tyrs lund eller det sted, hvor en helligdom eller offerplads for Tyr har ligget. I dag står kun Tibirke Kirke tilbage, en romansk kampestenskirke fra begyndelsen af 1100-tallet.

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden 

Kommer man kørende vestpå fra Aarhus ad Silkeborgmotorvejen, så kig til højre ved afkørsel 26. I forbindelse med byggeriet af motorvejen i 2012 fandt arkæologer i Hårup en lille landsby med fire gårde fra ca. 400-800 og en gravplads med omkring 30 grave, heraf 19 kammergrave. Der var både kvindegrave i vognfadinger med glasperler og forgyldte smykker og mandsgrave med øksefund.

Flere af gravgaverne tyder på vidtrækkende geografiske forbindelser. Over nogle af de fineste grave havde der været bygget dødehuse; små stolpebyggede konstruktioner, der har fungeret som en markering af graven i landskabet.

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden

Vandstanden var højere i vikingetiden, så gravpladsen ved Højstrup lå dengang tættere ved kysten. Stedet er en mini-version af Lindholm Høje. En del af gravene er markeret med store skibssætninger som et symbolsk skib til den afdødes sidste rejse. Andre af gravene er markeret med enkeltstående sten eller med små runde høje. Gravpladsen var i brug gennem hele vikingetiden, og i dag er det lille og forblæste hedeareal fredet. En informationstavle fortæller om gravpladsen.

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden