Kirker
Her er en liste over mange af de kirker som har en forbindelse med vikingetiden.
Ørslev Kirke er en åben vejkirke, og det er værd at gøre et stop her for at se den noget udsædvanlige døbefont an. Den er skabt af et vikingetidskar af klæbersten, også kaldet fedtsten, som oprindeligt var tiltænkt en rolle i husholdningen som kogekar, men her har det altså fundet en helt ny og overraskende anden anvendelse.
Der er fundet mange fragmenter af klæberstenskar, så brugen af dem må have været relativt udbredt, men karret fra Ørslev er et af de få bevarede hele eksempler på denne type husgeråd. Klæbersten blev importeret fra Norge, og om karret i Ørslev Kirke siger man, at den er samlet op som vraggods efter et skibsforlis i Lillebælt, der var handelsruten ad søvejen til Hedeby.
Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden
følge kilderne var Fjenneslev slægtens hjemby. Et bynavn, der slutter på -lev, stammer fra før vikingetiden. Det siges, at Skjalm Hvide blev begravet i den første Fjenneslev Kirke, men siden flyttet til Sorø Klosterkirke, der blev bygget som slægtskirke. Den nuværende kirke i Fjenneslev blev rejst af hans søn Asser Rig ca. 1130. Kirken er udstyret med ikke mindre end to tårne.
Hammer Kirke er bygget omkring år 1100. Herfra er der en flot udsigt over Dybsø Fjord, hvor den store handelsplads Vester Egesborg fra vikingetid er udgravet. En del af genstandene er udstillet på Næstved Museum. Kirken har haft sin egen forbindelse til vikingetiden i form af en ornamental indridsning i murværket i Ringerikestil, men stenene er i dag nedtaget og indgår i udstillingen om middelalder på Nationalmuseet.
Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden
Hedensted Kirke er fra 1100-tallet. Inden de ældste stenkirker blev rejst, byggede vikingerne kirker af træ. Vi ved sjældent ret meget om dem, da stenkirkerne ofte blev bygget ovenpå. I Hedensted kan man dog få en fornemmelse af den oprindelige trækirke. Da man lagde gulvvarme i 2007, fik arkæologer mulighed for at udgrave kirkens gulv, og her fandt de resterne af en bygning i træ. Det var et treskibet langhus på 15 x 7 m fra 1050; en usædvanlig grundplan, så måske var de tidlige trækirker helt anderledes end vi hidtil har troet?
Der var også spor af alteret og døbebrønde lige uden for kirkens to indgange, så kvinder og mænd hver for sig kunne blive døbt inden de gik ind i kirken. Denne praksis ophørte, da stenkirken blev bygget, og brøndene blev fyldt op af fundamentet til den nye kirke. Trækirkens grundplan er markeret i det nylagte gulv i kirken.
Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden
Hårlev ligger ved Stevns. På byens kirkegård ligger Hothers Høj. Vi ved ikke noget om Hother, men fordi højen har flad top og ligger tæt på kirken, er den formentlig fra slutningen af oldtiden. Det siges, at Tryggevældestenen oprindeligt stod her. På stenen står der: “Ragnhild, Ulfs søster, satte denne sten og gjorde denne høj og denne skib[s-sætning] efter Gunulf sin mand, en glammende mand, søn af Nærve. Få bliver nu født bedre end han. Han skal blive en ræte som ælti denne sten eller slæber den herfra.” Teksten slutter med en såkaldt forbandelsesformel, og selvom man ikke ved præcis, hvad ræte og ælti betyder, fornemmer man tydeligt, at det næppe er noget godt.
Det særligt interessante ved denne sten er, at det med al sandsynlighed er den samme kvinde Gunhild, som også rejste Glavendrupstenen på Fyn over en anden mand. På begge sten står en identisk forbandelse, og det er samme runerister, der står bag udførelsen af begge sten. Ingen ved, hvor den omtalte skibsstenssætning er blevet af, men Tryggevældestenen kan i dag ses i Runehallen på Nationalmuseet.
Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden
Her har vikingerne boet på en sikker position lidt inde i landet, men med fordel af adgangen til fjorden og nærheden til kongemagten i Lejre. Den romanske frådstenskirke er en af de ældste kirker på Sjælland fra omkring år 1100. Den ligger på det højeste punkt i området (43 m.o.h.), og indtil parcelhusene skød op midt i 1960’erne, lå den helt ensomt.
Arkæologer har identificeret flere lokaliteter, som i vikingetiden havde kontrollen over den gode landbrugsjord i Egådalen nord for Aarhus. Lisbjerg var nok den vigtigste, placeret i et trafikalt knudepunkt. Her løb hovedvejen mellem Aarhus og Randers, og fra Djursland fulgte man naturligt Egådalen ind til Aarhus. Et areal på 19.000 m2 omkring kirken, der ligger placeret på en bakketop over Egådalen, er udgravet. Arkæologerne konkluderede, at her boede en stormand i vikingetiden. Området har været hegnet ind af en kraftig palisade. På området lå forskellige typer af bygninger – både beboelse og værkstedsbygninger. Centralt på pladsen lå en halbygning, dateret til sen vikingetid. Bygningen har været brugt til fester, rådslagning og dyrkelse af de nordiske guder. I 1000-tallet blev hallen afløst af en trækirke. Helt sensationelt fandt man rester af kirkens vidjevægge, der har været kalkpudset og haft kalkmalerier. Trækirken blev erstattet af en kirke i romansk stil i begyndelsen af 1100-tallet. Fund herfra er udstillet på Moesgaard Museum.
Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden
En forårsdag i april 1868 går et par arbejdere i gang med at fjerne oldtidshøjen Bjerringhøj fra en mark mellem landsbyerne Mammen og Bjerring, 15 km sydøst for Viborg. De graver sig ned gennem højen, og pludselig står de med træskostøvlerne i en vikingestormands gravkammer – udtrykket på deres ansigter må have været guld værd. De tager de største fund med sig og præsenterer dem for øvrigheden, som foranstalter en udgravning af højen
Uanset hvordan man ankommer til Ribe, så ser man på lang afstand Domkirkens ikoniske tårne hæve sig over den flade marsk. Kirken ligger på torvet midt i byen, lidt nede i et hul, hvilket adskillige skolebørn i historietimerne har lært skyldes affald ophobet gennem århundrederne i gaderne omkring bygningen. Den nuværende kirke blev påbegyndt i 1150, men inden da stod der en anden stenkirke på samme sted. Arkæologiske udgravninger på pladsen har belyst, at dette med al sandsynlighed var stedet, hvor missionæren Ansgar grundlagde den første kirke i det nuværende Danmark i midten af 800-tallet. På Domkirkepladsen står en statue af Ansgar udført af Hein Heinsen. Her går man faktisk rundt oven på Danmarks første kristne kirkegård, som er samtidig med Ansgars kirke – anlagt længe inden Harald Blåtand officielt havde gjort danerne kristne. I kirken er der et museum om kirkens historie.
Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden
Hvorvidt Harald Blåtand rent faktisk byggede den første trækirke, hvor Roskilde Domkirke står i dag, finder vi nok aldrig ud af. Ifølge de skriftlige kilder skulle den første kirke af sten i Roskilde være blevet bygget af Estrid efter 1026, men der er ikke fundet arkæologiske beviser på den under Domkirken, så der kan reelt være tale om Skt. Jørgensbjerg Kirke. Til gengæld er der med sikkerhed fundet rester af Svend Estridsens frådstenskatedral fra 1080, senest da dronning Margrethe 2.s kommende gravkapel i 2013 blev udgravet af arkæologer fra Nationalmuseet. Det var den første arkæologiske udgravning inde i Roskilde Domkirke i mere end 60 år.
Harald Blåtands tipoldebarn, Knud den Hellige, blev i 1086 slået ihjel foran alteret i Skt. Albani Kirke i Odense af rasende stormænd og bønder. Oprøreret var opstået i protest mod skatter og afgifter, som kongen havde pålagt dem. Trækirken Skt. Albani eksisterer ikke længere, men man kan aflægge den sidste vikingekonges jordiske rester et besøg i krypten under Odenses domkirke, Skt. Knuds Kirke. I 1101 blev den myrdede konge ophøjet til helgen af paven i Rom, men han blev aldrig rigtig populær i den brede befolkning. Helgenkåringen markerede også, at Danmark nu var endeligt overgået til kristendommen og både religiøst og politisk hang sammen med resten af Europa.
Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden
20 km syd for Sønder Vissing fandt en af de afgørende begivenheden i Danmarkshistorien sted: Ifølge legenden var det her ved Tamdrup Kirke, at Harald Blåtand omkring 965 så den tyske præst Poppo bære jernbyrd, som overbeviste kongen om, at kristendommen var den sande lære. Han lod sig døbe og satte sig for at kristne danerne. Den dramatiske scene er gengivet på kirkens altertavle fra ca. 1100-tallet. Måske var de oprindeligt siderne i et relikvieskrin, da Tamdrup Kirke fungerede som valfartskirke for Poppo.
Et er legender, noget andet er arkæologiske fakta – det kan nok aldrig bevises, om Poppo rent faktisk har været i Tamdrup, men det er bemærkelsesværdigt, at i denne meget lille landsby ligger en af landet ældste landsbykirker fra 1125, bygget som en romansk basilika, med nogle af landets ældste bevarede kalkmalerier. Dertil har arkæologer uden for kirken fundet resterne af en stormandsgård fra vikingetiden – de diskuterer stadig, om det kan have været en kongsgård eller en af landet tidligste bispegårde. Altertavlen er en kopi, originalen kan ses på Nationalmuseet.