Kroppedal Museum

Når hans ansigt flækkede i et grin eller en grimasse, blev de dybe vandrette riller, som var blevet slebet i hans fortænder, blottet. Og med sine næsten 190 cm og store kraftige hænder, har han virkelig været den store viking, som han kaldes på Kroppedal Museum. Man kan møde ham i filmen Vikingerne i landskabet og se hans jordiske rester, udgravet på den nærliggende Snubbekorsgård-gravplads, sammen med andre grave og genstande fra stedet udstillet på museet. I alt 120 grave fra starten af 800-tallet har man fundet fra gravpladsen, som i dag er en flad mark uden synlige spor efter vikingerne. I vikingetiden var gravene markeret med sten eller små gravhøje.

Hvis man går 200 m op mod hovedvejen ad Kroppedals Allé og drejer til venstre, vil man i et lille krat finde en lysning. Her er der med lyse stolper markeret et 30 m langhus, hvor en familie har boet sammen med trælle og husdyr engang i begyndelsen af 800-tallet – måske den store viking.

Vikingevej og -bro Tværs over Store Vejleådalen, i området mellem Kroppedal Museum og Vikingelandsbyen, opføres et 700 meter langt vej- og broforløb fra vikingetiden. Byggeriet startede i april 2017 og omfatter nøjagtige rekonstruktioner af hulvej, ris- og grenvej, svellevej og stenbrolægning og ikke mindst en nøjagtig, 100 meter lang kopi af Harald Blåtands bro over Ravning Enge ved Vejle. Med afsæt i vikingetiden vil man også kunne opleve levende og digital natur- og kulturformidling. 

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden

I udkanten af landsbyen Risby, 5 km nord for Albertslund, ligger en lille vikingelandsby omgivet af skov mod øst og med udsigt over Store Vejleådalen i vest.

► Læs mere om Vikingelandsbyen i Albertslund her

Ude foran kirken står en runesten. Den har en historie, som rækker flere tusind år længere tilbage, end da den blev ristet med runer i vikingetiden.

► Læs mere om Runestenen udenfor Ansgar Kirke her

Ifølge de skriftlige kilder skulle den første kirke af sten i Roskilde være blevet bygget af Estrid efter 1026, men der er ikke fundet arkæologiske beviser på den under Domkirken, så der kan reelt være tale om Skt. Jørgensbjerg Kirke. Domkirken fungerer som kongelig gravkirke med mere end 35 konge- og dronningegrave.

► Læs mere om Roskilde Domkirke her

I en ny udstilling formidler museet Roskildes kulturhistorie og præsenterer fund og genstande fra den rige Roskildeegn fra stenalder til i dag.

► Læs mere om Roskilde Museum her

Gerdrupgraven er en gådefuld grav. Hvem er manden? En slave som ufrivilligt måtte gå i graven med sin herskerinde?

► Læs mere om Gerdrupgraven her