Lejre Museum

På Lejre Museum kan man se en udstilling om Skjoldungerne, hvor man kan se de mange fund fra udgravningerne i Gl. Lejre. Her kan man komme tæt på den enestående sølvfigur af gudernes konge Odin siddende i sit højsæde Hlidskjalv med sine to ravne, Hugin og Munin, se offerfund af sølv og guld, og man kan lære mere om sagnkrigeren Beowulf. Udstillingen er delt op i tre overordnede temaer: I det første præsenteres publikum for kilderne – de skriftlige sagn samt de arkæologiske vidnesbyrd. Her er der mulighed for både oplevelse og fordybelse gennem brug af lyd, lys og film, og det er her, man får en introduktion til Lejreområdets historie. Det andet hovedforløb er udformet som et stort digitalt vægkort, hvor man aktivt kan søge oplysninger om monumenter og udgravninger i landskabet rundt om museet. I det tredje hovedafsnit kan den besøgende se museets arkæologiske skatte fra området.

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden

Det kuperede landskab har været særligt egnet til vikingetidens iscenesættelse af bebyggelser og gravmonumenter. Her blev Lejreskatten fundet 1850, som man i dag kan se på Nationalmuseet.

► Læs mere om Lejre Ådal her

Kom tæt på fortidens verden af sæder og skikke i Sagnlandet Lejre, hvor markedspladsen summer af liv. Man bliver inviteret med på en rejse tilbage til dagligdagen for over 1000 år siden.

► Læs mere om Sagnlandet Lejre her

Talrige gange siden 1800-tallet er der dukket menneskeskeletter op af jorden i Gevninge, som er vurderet til at stamme fra vikingetiden.

► Læs mere om Gevninge her

Her har vikingerne boet på en sikker position lidt inde i landet, men med fordel af adgangen til fjorden og nærheden til kongemagten i Lejre.

► Læs mere om Kirke Hyllinge her

På markerne mellem Salløv og det nærliggende Snoldelev fandt bønder i 1770’erne en runesten fra tidlig vikingetid (7-800), da de sløjfede en oldtidshøj.

► Læs mere om Gunvald fra Salløv her