Museum Østjylland

Jagten på runesten på Randersegnen kan passende starte på museet i Randers, hvor ikke mindre end fem runesten er samlet. Den mest interessante af dem er Mejlbystenen, som kom til museet i 1882, da den var blevet fundet i et havegærde i Mejlby ca. 20 km syd for Randers. Efter sigende skulle den oprindeligt have stået på en gravhøj. På stenen, som dateres til slutningen af 900-tallet, står der: “Åne rejste denne sten efter sin søn Eskil, som fandt døden med Thore i Øresund”.

Det er første gang stednavnet Øresund optræder i skriftlige kilder. Ud over den ægte vare har museet også lavet en fantastisk animeret version af Mejlbystenen – den eneste af sin slags i Danmark. I et overraskende interaktivt show med lys og lyd bliver stenens historie genfortalt i en animation, der dramatiserer historien om Åne, der sendte sin søn Eskil ud på en fatal skibsfærd over Øresund. Her er en oldtidsudstilling med titlen Livet ved Fjorden, hvor vikingefund fra Randersegnen også indgår.

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden

Her finders en runesten i selve kirken. På stenen står "Toke smed rejste denne sten efter Revle, søn af Esge Bjørns søn. Gud hjælpe hans sjæl."

► Læs mere om Grensten Kirke her

To runesten på kirkegården. Den ene bærer indskriften "Tove rejste denne sten efter sin mand Tomme, (en velbyrdig) thegn.

 Læs mere om Øster Bjerregrav her

Stenen dukkede op så sent som i 1995 i forbindelse med arbejde omkring kirkens fundament, hvor den som så mange andre runesten lå som tærskelsten under norddøren.

► Læs mere om Bove af Borup her

Her finder man fire runesten i forbindelse med Ålum Kirke, og tre af dem er rejst for unge mænd afgået ved døden i utide.

► Læs mere om Ålum Kirke her

Hørning Kirke har en helt speciel vikingefortid – eller måske er den helt typisk for de mange små landsbykirker.

► Læs mere om Hørning Kirke her