Fårupvej hulveje

Jelling opstod ved et trafikalt knudepunkt – en forudsætning for at kunne samle og styre riget, som Harald Blåtand netop siger på runestenen i Jelling, at han gjorde. Et eksempel på datidens hulveje kan man se i skrænten over Fårup Sø, 2 km syd for Jelling. Her ligger flere spor af oldtidsveje side om side, som har ædt sig ned i skrænten gennem årtusinders intensiv færdsel. 

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden

Mellem højene står de to Jellingsten. Den mindste sten er rejst af kong Gorm til minde om hans kone Thyra. På den store sten fortæller kong Harald om sin herkomst, praler af sine erobringer og forkynder sin kristning af danerne.

► Læs mere om Jellingstenene her

Ca. 14 km syd for Jelling byggede Harald Blåtand en bro over Vejle Ådal i 980. Det indgyder respekt, at den som brokonstruktion ikke blev overgået før Lillebæltsbroen stod færdig i 1935.

► Læs mere om Ravning Enge-Broen her

På Randbøl Hede, står Randbølstenen på sin oprindelige placering.

► Læs mere om Stenen på Randbøl Hede her

I Hedensted kan man få en fornemmelse af den oprindelige trækirke.

► Læs mere om Hedensted Kirke her

Ifølge legenden var det her ved Tamdrup Kirke, at Harald Blåtand omkring 965 så den tyske præst Poppo bære jernbyrd, som overbeviste kongen om, at kristendommen var den sande lære.

► Læs mere om Tamdrup Kirke her