Gerdrupgraven

Vikingetiden er for mange mennesker indbegrebet af en tid, hvor mænd drog ud for at realisere sig selv som rigtige mænd med våben i hånd, mens deres kvinder hengav sig til hjemmets fredelige sysler. I dag ved man, at dette er en sandhed med modifikationer, der i høj grad er resultat af en projicering af 1800-tallets borgerlige kønsroller på vikingetiden – en forestilling, som altså har sin oprindelse i arkæologiens barndom. Det nyere og mere nuancerede syn på vikingetidens kønsroller skyldes blandt andet forbedrede metoder til bestemmelse af de gravlagtes biologiske køn. Ved hjælp af knogle- og DNA-analyser er der efterhånden blevet rokket grundigt ved den fundamentale opfattelse af, at mænd blev begravet med våben og rytterudstyr og kvinder med synåle og nøglerne til hjemmet. Nogle gange er det rigtigt, men andre gange forholder det sig omvendt – kvindegrave med våben kender man flere eksempler på, og indimellem går det så vidt, at personer, som vi i biologisk forstand må opfatte som mænd, er blevet begravet i den dragt, der ellers tiltænkes kvinder.

Et godt eksempel på, at alt ikke foregik helt efter historiebogen, kan ses i ROMUs oldtidsudstilling i Roskilde. Her ligger en begravelse fra 800-tallet, som blev fundet og udgravet i 1981 nær landsbyen Gerdrup nord for Roskilde. I graven ligger to skeletter. Det ene er resterne af en mand på 35-40 år, som ligger på ryggen med krydsede ankler. Dette tyder på, at han har været bundet på fødderne. Hovedet er vredet unaturligt ned mod venstre skulder, og halsen har nok været brækket. Måske blev han hængt. Som gravgave har han fået en slidt jernkniv med sig. Det andet skelet er resterne af en midaldrende kvinde, også liggende på ryggen.

Hun har været delvist tandløs i en årrække, og må i ansigtet have fremtrådt som en gammel kone med indsunken mund. I bækkenpartiet er der tegn på, at hun har født mindst én gang. Ved bæltestedet ligger en jernkniv og et nålehylster, og langs højre ben en 37 cm lang lansespids i jern. Den hængte mand og  kvinden med synålene og lansen – Gerdrupgraven er en gådefuld grav. Hvem er manden? En slave som ufrivilligt måtte gå i graven med sin herskerinde? Det er ikke usandsynligt, for der findes andre dobbeltgrave, hvor den ene tilsyneladende er dræbt i forbindelse med begravelsen. Hvem er kvinden? Forslagene er flere og farverige: Kriger, troldkvinde? Det mest nærliggende svar er dog, at kvinden indtog en magtfuld position i samfundets øvre lag, og derfor blev gravlagt med et særligt værdighedstegn – lansen.

Forfatter: 

Ole Thirup Kastholm
Overinspektør, arkæolog

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden

Ude foran kirken står en runesten. Den har en historie, som rækker flere tusind år længere tilbage, end da den blev ristet med runer i vikingetiden.

► Læs mere om Runestenen udenfor Ansgar Kirke her

Ifølge de skriftlige kilder skulle den første kirke af sten i Roskilde være blevet bygget af Estrid efter 1026, men der er ikke fundet arkæologiske beviser på den under Domkirken, så der kan reelt være tale om Skt. Jørgensbjerg Kirke. Domkirken fungerer som kongelig gravkirke med mere end 35 konge- og dronningegrave.

► Læs mere om Roskilde Domkirke her

I en ny udstilling formidler museet Roskildes kulturhistorie og præsenterer fund og genstande fra den rige Roskildeegn fra stenalder til i dag.

► Læs mere om Roskilde Museum her

I alt 120 grave fra starten af 800-tallet har man fundet fra gravpladsen, som i dag er en flad mark uden synlige spor efter vikingerne.

► Læs mere om Kroppedal Museum her

I udkanten af landsbyen Risby, 5 km nord for Albertslund, ligger en lille vikingelandsby omgivet af skov mod øst og med udsigt over Store Vejleådalen i vest.

► Læs mere om Vikingelandsbyen i Albertslund her