Holløse

Den rige skat fra Ramløse tyder på, at man med rette også i vikingetiden kunne kalde Nordsjælland for whiskybæltet. I 2015 fandt en amatørarkæolog med sin detektor endnu en usædvanlig skat med 42 mønter på en mark ved Holløse ca. 16 km sydvest for Gilleleje, som i sig rummer fortællingen om skabelsen af det danske møntvæsen. Skatten var gravet ned på en mark i 1060’erne, som var en forandringstid, også når det kom til betalingsmidler. Hidtil havde mønters værdi været lig med sølvindholdet, som man tjekkede ved at bøje eller bide i mønten, for ægte sølv er blødt.

Sølvmønter

På dette tidspunkt går man over til at bruge mønter med den pålydende værdi. Dette skifte kunne kun en konge foranstalte, som i Danmark på dette tidspunkt hed Svend Estridsen. Man kan se på Holløse-mønterne, at tilliden til det nye møntvæsen endnu ikke er helt på plads, da flere er bøjede og har hakker for at tjekke lødigheden. I ældre skattefund er der en klar overvægt at udenlandske mønter, men i Holløseskatten er 40 af mønterne danske. 22 mønter er slået i Roskilde, det vigtigste og geografisk tætteste møntsted på fundstedet. 15 af mønterne var fra Lund, en del af Danmark på det tidspunkt – 7 af dem var såkaldt runemønter, som kun blev slået i en ganske kort periode.

Sidst, men ikke mindst indehold skatten to helt særlige mønter fra Aarhus, som kun var møntsted i ganske kort tid – den ene er slået under Magnus den Gode, konge 1042-47, og på bagsiden står Arosie, et af de ældste eksempler på at Aarhus nævnes ved navn. 

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden

I dag står kun Tibirke Kirke tilbage, en romansk kampestenskirke fra begyndelsen af 1100-tallet.

► Læs mere om Tyrs egn - Tibirke her

Ved kysten i nærheden af Holløse ligger Tisvildeleje, et navn der betyder Tyrs (kilde)væld og som henviser til den kilde, som senere er kendt som Helenekilde.

► Læs mere om Tyrs egn - Tisvilde her

I den smukke slotspark er tre fynske runesten opstillet, bragt hertil af den arkæologiinteresserede kong Frederik 7.

► Læs mere om Jægerspris Slotspark her

Skuldelev 2 blev fundet i 1957 ved den første arkæologiske dykkerundersøgelse i Peberrenden i Roskilde Fjord.

► Læs mere om Skuldelev her

Skønt Saxo antyder, at der oftere har været foretaget kongevalg på Isøre Ting, omtaler han det kun direkte to gange: efter mordet på Rolf Krake i Lejre i 500, og lang senere efter Svend Estridsens død i Roskilde i 1076.

► Læs mere om Isøre Tingsted her