Isøre Tingsted

Skønt Saxo antyder, at der oftere har været foretaget kongevalg på Isøre Ting, omtaler han det kun direkte to gange: efter mordet på Rolf Krake i Lejre i 500, og lang senere efter Svend Estridsens død i Roskilde i 1076. På den fredede Skansehage Hede ved Isøre Tingvej står Kongestenen til minde om Isøre Tingsted. Det var dog næppe her, at vikingetidens stormænd mødtes for at vælge deres konge, men nok ca. 3 km syd for Rørvig. 

Området ved landsbyen Nakke gik indtil 1300-tallet under navnet Isøre. Dengang lå både byen Isøre og Nakke på hver deres små isser (øer) ude i Isefjorden, men på grund af sandflugt har landskabet ændret sig meget på 1000 år. En strategiske beliggenhed med udsigt til hele riget – Jylland mod vest, Sydsverige mod øst og indsejlingen til Sjælland og de to vigtige byer Lejre og Roskilde, så det har været et oplagt sted at mødes her, hvor flåden samtidig kunne ligge godt beskyttet inde i fjorden.

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden

I den smukke slotspark er tre fynske runesten opstillet, bragt hertil af den arkæologiinteresserede kong Frederik 7.

► Læs mere om Jægerspris Slotspark her

Skuldelev 2 blev fundet i 1957 ved den første arkæologiske dykkerundersøgelse i Peberrenden i Roskilde Fjord.

► Læs mere om Skuldelev her

Ved kysten i nærheden af Holløse ligger Tisvildeleje, et navn der betyder Tyrs (kilde)væld og som henviser til den kilde, som senere er kendt som Helenekilde.

► Læs mere om Tyrs egn - Tisvilde her

I dag står kun Tibirke Kirke tilbage, en romansk kampestenskirke fra begyndelsen af 1100-tallet.

► Læs mere om Tyrs egn - Tibirke her

Den rige skat fra Ramløse tyder på, at man med rette også i vikingetiden kunne kalde Nordsjælland for whiskybæltet. I 2015 fandt en amatørarkæolog med sin detektor endnu en usædvanlig skat med 42 mønter på en mark ved Holløse.

► Læs mere om Holløse her