Lejre Ådal

Det kuperede landskab har været særligt egnet til vikingetidens iscenesættelse af bebyggelser og gravmonumenter. Mellem to markante højdedrag løber Lejre Å, på vestsiden af vandet havde man bopladsområdet med kongens storhal, i dag umiddelbart nær ved Gl. Lejre landsby.  Landskabet vest for bopladserne blev benyttet til ofringer.

Her deponerede vikingerne deres guld- og sølvskatte omkring et stort, Uformet dalstrøg, hvor en kilde springer året rundt. Her blev Lejreskatten fundet 1850, som man i dag kan se på Nationalmuseet.  På østsiden af vandløbet begravede man sine døde – her ligger gravmonumenterne på et markant næs, omgivet at strømmende vand fra Lejre Å og Kornerup Å.

Skibssætningerne

 I dag er der kun 28 af stenene tilbage, men man fornemmer alligevel tydeligt det monumentale, når man stiller sig midt i den bedste bevarede af de oprindeligt mindst fire skibssætninger i Lejre, hvoraf kun de to kan ses i dag. Den er ca. 90 m lang og 20 m bred, den største på Sjælland og den tredjestørste i Danmark. For vikingerne har den været et symbol på rejsen til dødsriget. Stedet har fungeret som gravplads i 900-tallet – her er mindst 55 grave.

Storhallen

Sagnene fortæller, at Skjoldungernes kongsgård lå i Lejre. Og netop her har arkæologerne bevist, at der er et gran af sandhed i sagnene. Som en magtdemonstration lå hallen højt i landskabet, hævet over den øvrige bebyggelse. Det var den mest centrale og mest betydningsfulde bygning i vikingetidens samfund. Her mødtes kongen med sine stormænd, og her modtog han sine gæster. De store bygninger, hvor den største var over 600 m2 stor, blev genopført flere gange, senest den igangværende i Sagnlandet Lejre.

Nogle af hallerne og de øvrige bygninger er i dag markeret i landskabet. Bebyggelsen har strakt sig over et areal på ca. 125.000 m2. På det flade plateau vest for Lejre Å, hvor landsbyen Gl. Lejre ligger i dag, var et område med værksteder og håndværkere.

Her fandt man almindelige bygninger som de såkaldt grubehuse, en nedgravet værkstedhytte. De arkæologiske fund viser spor efter håndværkere som jernsmede, bronzestøbere, vævere og kammagere. Ud over den store centrale hal var der en række forskellige bygninger – nogle op til 42 m lange.

De storehuse skulle rumme både stormanden og hans følge samt de gæster, der kom til gården.  Residensområdet var adskilt fra resten af bebyggelsen med et kraftigt hegn eller palisade. Det viser, at der kun var adgang for særligt indbudte. Det er her, den lille figur af Odin er fundet.

Gravhøjene

Højt på bakkerne mod øst knejser Hyldehøj, Ravnshøj og Grydehøj. Af de tre store gravhøje er kun Grydehøj undersøgt. Den rummede en fyrstebegravelse fra 600-tallet, hvor den døde med alt sit udstyr var brændt på et stort ligbål. Selvom den døde var brændt fandt man små guldtråde, der viser at den døde var iklædt en fornem og kostbar dragt af guldindvirket stof.

Når man kommer ind i Gl. Lejre nordfra fra Gevninge – den vej, som sagnkongernes gæster ankom til Lejre– åbner monumenternes landskab sig på begge sider af vejen. Til højre mod vest ser man den nu frilagte Harald Hildetands høj. Ifølge sagnet var han den sidste konge af Skjoldungeslægten. Det kan dog ikke helt passe med den historiske viden, vi har i dag, for højen er en langt ældre langdysse, som er bygget af områdets beboere i stenalderen, 5000 år før Lejre-kongernes storhedstid.