Porten til vikingetidens København

Det har længe været kendt, at porten ind til København fra øst i middelalderen lå på Kongens Nytorv, men det var helt ny viden, at vikingerne også holdt til her. Det kunne arkæologerne konstatere i forbindelse med metroudgravningerne. De har godt nok ikke fundet nogen huse, kun grøfter, men de har en begrundet formodning om, at der har været bebyggelse eller en gård her nordøst for bebyggelsen ved de to kirker – de har bare endnu ikke endegyldigt bevist det.

Fundet af et smukt ornamenteret håndtag er et vidnesbyrd om, at der har været aktivitet allerede i 1000-tallet. En myte fortæller da også om en gammel kongsgård, der måske har ligget i det område, hvor Magasin du Nord ligger i dag. Arkæologiske undersøgelser har endnu ikke kunne af- eller bekræfte denne teori med sikkerhed. Noget tyder dog på, at da man valgte at befæste byen i starten af 1200-tallet, havde man måske til hensigt at samle forskellige bebyggelser til ét samlet København.

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden

På Danmarks største kulturhistoriske museum, Nationalmuseet, finder man et sandt skatkammer af berømte og unikke fund. Her kan man fordybe og fortabe sig i timevis på en rejse tilbage til vikingetidens mennesker og de ting, de omgav sig med,

► Læs mere om Nationalmuseet her

I den kommende udstilling vil de nye og opsigtvækkende fund gjort under de store metroudgravninger være med til at fortælle historien om København i den sene vikingetid.

► Læs mere om Københavns Museum her

På Rådhuspladsen blev arkæologerne for alvor overrasket over fundet af 18 grave fra den sidste del af vikingetiden: kvinder, mænd og børn var i perioden fra midten af 1000-tallet til begyndelsen af 1100-tallet blevet begravet her.

► Læs mere om Rådhuspladsen i København her

En del af kirkegården blev udgravet i 2008, da bygningen ovenpå skulle rives ned for at gøre plads til nyt byggeri. Her fandt arkæologerne et møntsmykke, lavet af en mønt fra slutningen af 900-tallet.

► Læs mere om Sankt Clemens Kirke her

I udkanten af landsbyen Risby, 5 km nord for Albertslund, ligger en lille vikingelandsby omgivet af skov mod øst og med udsigt over Store Vejleådalen i vest.

► Læs mere om Vikingelandsbyen i Albertslund her