Vikingegravpladsen ved Hårup

Kommer man kørende vestpå fra Aarhus ad Silkeborgmotorvejen, så kig til højre ved afkørsel 26. I forbindelse med byggeriet af motorvejen i 2012 fandt arkæologer i Hårup en lille landsby med fire gårde fra ca. 400-800 og en gravplads med omkring 30 grave, heraf 19 kammergrave. Der var både kvindegrave i vognfadinger med glasperler og forgyldte smykker og mandsgrave med øksefund.

Flere af gravgaverne tyder på vidtrækkende geografiske forbindelser. Over nogle af de fineste grave havde der været bygget dødehuse; små stolpebyggede konstruktioner, der har fungeret som en markering af graven i landskabet.

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden

På det smalleste sted over Gudenå, i udkanten af Ry, lå i slutningen af 900-tallet et 70 m langt bro- og dæmningsanlæg.

► Læs mere om Broen over Gudenåen ved Falgård her

Der står to runesten inde i Sønder Vissing Kirke. Den ene er særlig interessant, fordi den knytter sig til Jellingdynastiet og personer vi også kender fra andre kilder.

► Læs mere om Sønder Vissing Kirke her

Runestenen står inde i kirken. "Thorkil Svindbakke rejste denne sten efter sin fader Toke, som (ejede skib med...?)

► Læs mere om Runestenen ved Sporup her

På runestenen står "Frøsten satte denne sten efter sin lagsmand Gyrd, Sigvalds broder ... Tvegges ..."

 Læs mere om Runestene i Sjelle Kirke her

Fra skriftlige beretninger ved vi om dette anlæg, at det var 90 m langt, 14 m bredt og bestod af 26 sten – den næstlængste kendte skibssætning i Skandinavien efter Jelling.

► Læs mere om Vejerslev Skibssætning her