De nordiske guder

Vikingerne troede på mange guder og gudinder, som alle havde forskellige evner. Guderne kunne hjælpe i krig, ved jagt eller fiskeri. De herskede over vejret og fik kornet på marken til at gro. De styrede også menneskenes kærlighed og kunne sørge for, at man fik mange børn.

Gudernes Konge

Odin var gudernes konge. Han havde kun ét øje, men kunne alligevel se alt. Han var gud for krig, magi, visdom og runer (vikingernes bogstaver). Når Odin besøgte menneskenes verden Midgård, lignede han en meget gammel mand med kun et øje.

Krisguden Tor

Tor var søn af Odin. Han var jrigsgud og frugtbarhedsgud. Hans kendetegn var en magisk hammer, ved navn Mjølner, som han brugte i kamp. Når han kørte over himlen i sin magiske vogn trykket af geder, tordnede og lynede det. På den måde skaffede han regn til bønderne. Tor var den mest populære gud. Mange vikinger havde en lille torshammer som smykke eller amulet.

Frugtbarhedsguder

Frej og Freja var søskende. Frej sørgede for, at kornet voksede, og at husdyrerne fik unger. Freja var gudinde for kærlighed og frugtbarhed mellem mennesker. Hun sørgede for, at kvinderne kunne blive gravide. Freja bestemte ogsdå over vikingernes tryllekunst, som hed Sejd.

Vikingerne troede også på andre overjordiske kræfter. Jætterne boede i en slags underverden og var symbol på det onde og kaotiske i verden. Guderne måtte hele tiden kæmpe mod dem. Når en kriger døde i kamp, kom han til guderne rige, Asgård.

Der boede han i Odins hal, Valhalla. Han levede som i paradis til den dag Ragnarok kom. Ragnarok var Verdens ende og alle døde krigere skulle kæmpe med guderne mod jætterne i et stort krigslag.

Midgårdsormen og Fenrisulven

Nogle af de farligste væsener i guderne verden var Midgårdsormen og Fenrisulven.

Midgårdsormen var en gigantisk søslange, som strakte sig hele vejen rundt om jorden. Fenrisulven var en stor glubsk ulv. Guderne havde bundet den i en hule, så den ikke kunne sprede død og ødelæggelse. Ved Ragnarok ville Fenrisulven slide sig løs g deltage i kampen med Midgårdsormen.

Af: Kristian Helmersen, Vikingeskibsmuseet
Red: Marianne Juelsgård Horte, Vikingeskibsmusset