Arkæologi

Arkæologi handler om fortidens mennesker og de spor, de har efterladt til os. Ting fortæller historie og hvert eneste fund er en ny brik til et puslespil om, hvordan folk levede i fortiden.

Som videnskab beskriver arkæologien fortidens kulturhistorie ud fra genstande og andre materielle levn og skaber indblik i sampspillet mellem fortid, nutid og fremtid.

For at kunne gøre det, er det af afgørende betydning, at fundene - ligesom på et gerningssted - ikke forstyrres eller fjernes før al information er blevet indsamlet. Det er for eksempel meget vigtigt at vide, hvilket jordlag en genstand kommer fra, da den kan være med til at datere andre fundne genstande i laget.

En arkæologisk udgravning starter ofte med en forespørgsel fra en bygherre forud for et anlægsarbejde. Informationer om stedet indsamles, og der foretages gerne en rekognoscering. Ofte laves en mindre prøvegravning. Først herefter udgraves fundet, hvis det ikke kan bevares på stedet; for eksempel ved at føre kabler og lignende udenom.

De arkæologiske fund er ikke døde ting. Når arkæologen bruger sin viden om de forskellige historiske perioder og sammenligner fundet med andre fundne genstande, begynder fundet at fortælle sin historie.

Arkæologi

Arkæologi handler om fortidens mennesker og de spor, de har efterladt sig. Gamle ting fortæller enm hvordan folk i f.eks. jernalderen eller vikinegtdien levede.

Når en arkæolog finder noget fra fortiden - en gravhøj, resterne af en by, et skib eller måske en sølvskat er det vigtig at området afspærres og ingen for lov til at rode der. Det er lidt ligesom man ser på film, når politiet afspærre et område, så de kan undersøge de. Intet må fjernes derfra før alt er fotograferet og alle informationer er skrevet ned.
Det er for eksempel meget vigtigt at vide, hvor langt nede i jorden en ting er fundet i forhold til andre. Ligger tingene i mange forskellige dybder i jorden, kan der være mange hundrede år mellem at de har været brugt.

Når en arkæolog starter med at grave laves først det man kalder en prøvegravning. Først herefter udgraves man steder og indsamler alle tingene.

De ting arkæologen finder er ikke døde ting. Når arkæologen bruger sin viden de ting der findes og sammenligner sin fund med andre fund, f.eks de ting der ligger på museum, skabes der pludselig en historie. 

Historie

Historie fortæller også om fortidens mennesker, men begynder sin fortælling i det vi kalder historisk tid. Hvad der opfattes som historisk tid kan variere fra land til land, men kendetegnes af tilgangen til skriftlige kilder. 

En uomgængelig forudsætning for historie som videnskab er kildekritikken - en prøvelse af kildernes sandhedsværdi.

Historikeren må have en skepsis overfor kildematerialet til en bestemt historisk periode, en bestemt hændelse eller forskellige opfattelser af samme oplevelse og derefter teste de skriftlige kilders troværdighed.

Men en historikers arbejde består ikke kun af en kritisk granskning af kilderne. Historikeren skal også kunne formidle en sammenhængende fortælling om fortidige sagsforhold. Det er historikerens opgave at nedbryde myter og udføre kildekritik, men historieformidlingen må ikke kun være negativ, destruktiv og afslørende. En historiker skal også formidle til et bredt publikum og opbygge billeder af fortiden som er forståelige for ikke fagfolk.

Historie favner bredt. Alt er historie! Alle fortidige forhold i samfundet kan studeres som historie og mange andre videnskabers emner studeres ofte i historievidenskaben; politik, geografi, biologi, arkitektur, kunst, filosofi etc. Historikeren benytter sig derfor både af andre videnskabsteorier og andre kildegrupper end den skriftlige. Billedelige og arkæologiske kilder anvendes som sammenligningsgrundlag for den skriftlige kilde, som en måde at teste kilden på.

Under dette menupunkt kan du læse om arkæologens arbejdsmetoder, kildegrupperne til vikingetiden og den for vikingetidsforskningen nødvendige kildekritik.

Historie

Historie fortæller også om fortidens mennesker. Men modsat arkæologen der arbejder med fund fra jorden, arbejder historikeren med alt det der er skrevet. Det kan både være runeskrift på en pind eller sten, bøger, en lov eller dokumenter. 

Når en historiker læser en bog, et dokument, en lov eller en runesten bliver den til en kilde. Det er historikerens vigtigste opgave at finde ud af om kilden er sand eller det der står er noget, nogen har fundet på. Det kan være historikeren finder to forskellige forklaringer på samme begivenhed og så skal alt læses meget grundigt, så man finder frem til den bedste kilde til fortiden.

Men en historikers arbejde er ikke kun at finde de bedste kilder til fortiden. Historikeren skal også kunne fortælle vores historie udefra alle de kilder der er læst, til mange forskellige mennesker - børn og voksne, til folk på et museum eller i en bog.

Historie er mange ting. Alt fra fortiden kan undersøges som historie. Både religion, kongemagt og love, skibsbygning, musik, billeder, planter, digte, tøj, mad og meget mere. Historikeren må derfor også bruge andre kilder end det der er skrevet. billeder og arkæologens fund er også vigtige for historikeren. Den slags kilder er gode at sammenligne med, for at finde ud af om det der er skrevet er sandt. 

Kilderne til Vikingetiden 

Når man skal skrive en historiebog, lave en udstilling til et museum eller undervise om vikingetiden kan man bruge forskellige kilder. Der findes arkæologiske og skriftlige kilder samt billedkilder til vikingetiden. En kilde kan være en være noget skrevet, fx en bog eller en lov. Men det kan også være et billede på en mønt, en runesten, et gammelt lerkar og knogler fra et menneske.


Under dette menupunkt kan du læse om de forskellige kilder til vikingetiden og hvad undervandsarkæologi er.  

Af: Louise Kæmpe Henriksen