På Jellingstenen står, at Harald Blåtand kristnede danerne, og stenen opfattes i dag som Danmarks dåbsattest. Foto: rekonstruktion af Jellingestenen, Vikingeskibsmuseet
På Jellingstenen står, at Harald Blåtand kristnede danerne, og stenen opfattes i dag som Danmarks dåbsattest. Foto: rekonstruktion af Jellingestenen, Vikingeskibsmuseet

Vikingetidens Samfund

Omkring år 800 bliver jernalderen til vikingetid.

Vikingetiden er en periode i dansk historie, der er præget af mange forandringer. En af de mest markante forandringer er, at Danmark, med Harald Blåtand som konge, bliver samlet til ét kongerige. At Danmark bliver samlet giver kongen nye muligheder for at udbrede sin magt og sine love, samt at opkræve skatter og told. Kongen indsætter sine folk i byerne til at tage sig af disse ting.

På det åndelige plan sker der også en stor omvæltning, da det er i løbet af denne periode, kristendommen bliver indført. Det er blandt andet af politiske årsager at Harald Blåtand lader sig kristne, og resten af befolkningen følger efter gennem de næste 100 år. Men den gamle tro bliver ikke forbudt i Danmark, bare det ikke sker i det offentlige rum.  

Yderligere er det i denne periode, at flere af de store byer vi kender i dag, grundlægges. Det gælder f.eks. Ribe, Århus og Roskilde. De nye byer opbygges på andre måder end de gamle, og har andre formål, det er ikke længere kun handlen der er byernes vigtigste formål.

Under dette menupunkt kan du, i højre side, læse om samfundsstruktur og bysamfund, magtforhold, religion og dagligdag i vikingetiden;. samt om vikingernes guder, runer og mønter. 

Sofie Jensen, Vikingeskibsmuseet
Red: Marianne Juelsgård Horte, Vikingeskibsmuseet