Nutidens Besætning

Da Havhingsten var på togt til Irland bestod besætningen af næsten 140 mænd og kvinder i alle aldre.

Men kun 60 - 62 af disse sejlede på skibet ad gangen. Halvvejs i sejladsen byttede de besætningsmedlemmer, der ikke kunne være med i 6 uger, plads med nye. En del befandt sig på en venteliste og kunne træde til, hvis nogen mått stå af undervejs.

Der var 11 nationaliteter repræsenteret på skibet fra lande som USA, Irland, England, Norge, Sverige, Tyskland og Canada.

Skibets yngste besætningsmedlem var 17 år og den ældste 65. Der var 25 kvinder i besætningen og folkene om bord kom fra vidt forskellige baggrunde. Nogle havde sejlet hele deres liv, andre havde lært at sejle på Havhingsten. Fælles for dem alle var, at de havde meldt sig til, at deltage i Vikingeskibsmuseet store eksperimental arkæologiske projekt og forsøgrejsen fra Roskilde til Dublin tur/retur.

Under dette menupunkt kan du læse om Havhingstens besætning. Den menige gast, hovmesteren, skipperen, sygeplejersken m.m.

Havhingstens besætning 2007, Isle of Skye, Skotland. Foto: Werner Karrasch
Havhingstens besætning 2007, Isle of Skye, Skotland