Langskibet i de skriftlige kilder

Vi har ikke mange skriftlige kilder fra selve vikingetiden, og kun få af disse kilder omtaler skibe eller langskibe. Vikingerne efterlod sig kun skriftkilder indenfor to kategorier.

Det ene er runestenenes ordknappe indskrifter, hvor vi kun kan finde få oplysninger om skibene. Disse oplysninger handler kun om hvem der ejede skibene, hvilke funktioner mændene havde ombord på skibet og måske om fartøjstypen.

Den anden kategori er de skjaldekvad der i vikingetiden var en mundtlig tradition og som først blev nedskrevet i middelalderen. Kun fordi denne digtning var underlagt nogle stramme regler om rim og rytmer, kan vi i dag antage at de senere nedskrifter må have modsvaret de oprindelige ord.

Hvis vi vil have andre skriftlige kilder til vikingetidens langskibe, må vi først og fremmest søge i de lande og områder hvor vikingerne sejlede hen. Her kan skriftlige kilder fortælle os om hvordan vikingerne blev opfattet og hvordan deres flåde så ud. Det er især i Vesteuropa, hvor krøniker, giver samtidige, men ordknappe beskrivelser af de skandinaviske flåders aktiviteter. Enkelte kilder, f.eks. Vilhelm Erobrerens flådeliste, er afsat af skandinaverne selv i udlandet, eller af deres efterkommere.

Hvis vi også medtager de kilder vi har fra middelalderens første århundreder, får vi mere omfattende tekster. Her er det først og fremmest i konge- og samtids sagaerne at vi kan få fyldige og formodentlig også temmelig virkelighedsnære beskrivelser af langskibene og deres brug. 

Også Saxo Grammaticus’ mange beskrivelser af hærtogterne mod venderne på Østersøens sydkyst, gengivet i Gesta Danorum, optræder langskibene i stort tal, men desværre med meget få konkrete oplysninger. Endelig er middelalderens skandinaviske lovtekster med deres bestemmelser om ledingen, det søværts landeværn, af stor værdi for forståelsen af langskibet og dets rolle i 1100- og 1200-årene.

Jan Bill, Vikingeskibsmuseet
Red: Marianne Juelsgård Horte, Vikingeskibsmuseet