Undervandsarkæologi

Man er klodset i en dykkerdragt! © Vikingeskibsmuseet.
Man er klodset i en dykkerdragt! © Vikingeskibsmuseet.

Når man skal lave arkæologiske udgravninger på havbunden, er der to afgørende forskelle i forhold til når man laver arkæologiske udgravninger på landjorden.

For det første kan man ikke fjerne jorden med graveskeer og skovle. Derfor udnytter man i stedet muligheden for at opløse jorden i vand og suge den væk ved hjælp af en slags "støvsuger" drevet af vand- eller lufttryk.

For det andet er opmålingen og tegningen af fundene, meget mere besværlig. Man kan ikke altid arbejde med målebånd, da de let tages af strømmen og ikke står lige, og man kan ikke regne med at kunne se fra den ene ende af målebåndet til den anden på grund af tang og mudder i vandet.

Til gengæld er bevaringsforholdene meget bedre end på land. Genstande af organisk materiale som træ, ben og lignende, overlever langt bedre i det fugtige og iltfattige miljø nede i havbunden.

Principskitse af ejektorsug. Vand pumpes ind foroven. På grund af forsnævringen i røret opstår en såkaldt venturi-effekt, der trækker vand og materiale med ind forneden. © Vikingeskibsmuseet.

Enhver udgravning ødelægger fundet for altid, og skal derfor dokumenteres meget præcist. At bearbejde al den information der indsamles under udgravningen kan, ligesom konservering af de fundne genstande, tage lang tid. Derfor ser man sjældent de nye fund i museernes udstillinger lige med det samme.

Der findes arkæologiforeninger, hvor almindelige mennesker i samarbejde med museerne kan prøve kræfter med rekognoscering og udgravningsarbejde - også under vand.

Mikkel H. Thomsen, Vikingeskibsmuseet
Red: Marianne Juelsgård Horte, Vikingeskibsmuseet