Vikingerne i Irland

Vikingeangrebene på Irland begyndte i 795, hvor øen Rathlin, ud for Irlands nordøstkyst, blev angrebet, og samme år blev flere andre øer også plyndret. Snart blev angrebene hyppigere, og hele flåder af vikingeskibe dukkede op på de større irske floder.

I 841 begyndte vikingerne at overvintre i Irland, og de bruger midlertidige skibsborge som baser for mere udbredt plyndring. Nogle af disse skibsborge, eller longphuirt, som f.eks. Dublin, Waterford og Wexford udviklede sig senere til byer, mens andre, som f.eks. flådebasen ved Annagassan, Co. Louth, forsvandt i glemslen. I denne tidlige periode var målet først og fremmest klostrene, som var de eneste større centre med tæt befolkning og stor rigdom, og hovedmålet var at finde guld, sølv og slaver

Vikingerne kæmpede ikke kun mod irerne – ved midten af 800-tallet fungerede de også som lejesoldater i kampe mellem irske konger.

Det er vanskeligt at anslå effekten af de tidligste vikingeangreb. Formentlig er vikingerne ikke ansvarlige for kirkens og klosterkulturens senere tilbagegang. Nogle klostre blev aldrig udsat for angreb, og heller ikke alle angreb var lige alvorlige. Det er tydeligt, at målet var de store og rige klosterstiftelser som Glendalough, Kildare og Clonmacnoise. Og selvom de irske annaler beskriver vikingeangrebenes rædsler og ødelæggelserne, der blev påført klostrene, var krigsførelse ikke noget nyt i Irland. Adskillige klostre, som f.eks. Clonmacnoise, havde selv en lille hær. Denne styrke bestod formentlig af mænd fra klosteret.

Det tidlige middelalderlige kloster ved Glendalough, Co. Wicklow. © Dept. of Environment, Heritage and Local Government.
Det tidlige middelalderlige kloster ved Glendalough, Co. Wicklow. © Dept. of Environment, Heritage and Local Government.
Clonmacnoise, en meget rig klosterstiftelse ved floden Shannon, blev angrebet af vikingerne ved flere lejligheder. © Dept. of Environment, Heritage and Local Government.
Clonmacnoise, en meget rig klosterstiftelse ved floden Shannon, blev angrebet af vikingerne ved flere lejligheder. © Dept. of Environment, Heritage and Local Government.

Hedenske grave

Stenkors ved klosteret Monasterboice, Co. Louth. Klosteret blev angrebet af vikingerne i 800-tallet. © The Dept. of Environment, Heritage and Local Government.

Gravene indeholder, til forskel fra de samtidige kristne begravelser, et stort antal genstande. De repræsenterer sporene efter hedenske skandinaver – fra de første få generationer af vikinger i Irland. Mandsgrave indeholder våben som f.eks. sværd, spydspidser og skjolde, og kvindegravene indeholder personlige prydgenstande som f.eks. ovale skålspænder til kjoler.        

Vikingegravpladsen ved Kilmainham i Dublin er en af de største, der kendes, udenfor Skandinavien. De hedenske grave er de ældste arkæologiske spor efter Vikingerne i Irland.

De hedenske grave, er fundet lige fra Co. Antrim i nord til Co. Galway i vest.

Handelsbyer og møntøkonomi

Sølvet, der blev bragt til Irland, blev ofte forvandlet til armringe. © The National Museum of Ireland.

Handelsbyer og Møntøkonomi
I 900-tallet grundlagde vikingerne byer ved Dublin, Waterford, Limerick, Wexford og muligvis også Cork. Den første brug af mønter i Irland skete i 997, hvor man startede prægningen af de første irske mønter i Dublin. Dublin, og Irland, blev nu en del af et større, internationalt handelsnetværk end nogensinde tidligere.

Vikingerne skabte nye handelsruter, især til de sølv- og guldrige markeder i Asien. Sølv blev kom fra handel, udveksling og plyndring. Det kom til Irland overvejende i form af mønter, der så blev smeltet om og lavet til smykker. Der kendes omkring 150 fund af møntdepoter fra Irland. De indeholder en kombination af smykker, afhuggede sølvstykker (brudsølv), barrer og mønter. Vikingesølvet i Irland blev forvandlet til forskellige former for spænder og armringe. Den kendsgerning, at der er fundet sølvsmykker, som tydeligvis er fremstillet af irske sølvsmede, tyder på, at betydelige mængder sølv fandt vej til irske hænder.

Fakta: Vikingerne udbredte nye kunststile og gjorde formentlig brugen af sko med separat sål og overlæder populær – ligesom brugen af bukser. De indførte også nye våbentyper.

Skibsbygning

Udgravninger i Dublin viser, at folk her byggede vikingeskibe efter skandinaviske metoder. Der er fundet værktøj, jernnagler og stykker af gamle skibsplanker. Det var vigtig for en konge at kontrollere den mægtige vikingeflåde i Dublin, hvis han skulle have stor magt.

Historien ændrer sig

Indtil for relativt nylig har historikere været tilbøjelige til at skildre vikingerne i Irland, udelukkende som plyndringsfolk. Men selvom de utvivlsomt foretog mange plyndringstogter til Irland, er deres kontakt med Irland meget mere kompleks end som så. Arkæologiske udgravninger i Irland gennem de sidste 50 år har fuldstændig ændret vores opfattelse af vikingernes indflydelse i Irland.

Vikingerne får nu æren for at starte bydannelsen i Irland og for at grundlægge øens vigtigste byer. Med deres kendskab til søfart bragte de Irland i kontakt med Storbritannien og det europæiske fastland.

Dette fik vidtgående politiske og økonomiske muligheder for Irland. Vikingernes tilstedeværelse var fremmende for forandringen af det politiske og kulturelle liv i Irland. Deres tilstedeværelse havde også betydning for organiseringen af den irske kirke, og kan også have haft indvirkning på kirkereformen i slutningen af 1000-tallet og begyndelsen af 1100-tallet.

Maeve Sikora, National Museum of Ireland
Red: Marianne Juelsgård Horte, Vikingeskibsmuseet