Ballyholme

Ovale spænder og en skål fundet ved Ballyholme, Bangor, Co. Down. © The National Museum of Ireland.
Ovale spænder og en skål fundet ved Ballyholme, Bangor, Co. Down. © The National Museum of Ireland.

I 1903 blev der ved Ballyholme, fundet en grav, der indeholdt et sæt bronzespænder, en skål, et stykke af en kæde og nogle tekstilrester.

Der er tale om ovale, skålformede spænder – en af de mest velkendte genstandstyper fra vikingetiden. Skålspænder har været genstand for omfattende studier, og på baggrund af deres form er det nu muligt at datere dem med ret stor nøjagtighed. Spænderne fra Ballyholme er af en type, der dateres til den senere del af 800-tallet. Tilsvarende eksemplarer er fundet i Dublin. Ovale, skålformede spænder blev båret sætvis af kvinderne og brugt til at fæstne kjolens stropper – én ved hver skulder.

Selvom der ikke fandtes rester af den afdøde sammen med genstandene, forekommer det sandsynligt, at der er tale om en kvinde. Ovale skålspænder findes næsten udelukkende i forbindelse med kvindebegravelser, mens våben – som for eksempel sværd og spydspidser – kun findes i mandsgrave.

En fornyet undersøgelse af den originale fundrapport har ført til en nytolkning af graven, der nu menes at være en mulig bådgrav. Den oprindelige rapport fastslår:

Citat: "Der var en lodret nedgravning i sandet, omtrent 9 fod dyb, hvor udgraverne kom til et sted, hvor jorden var helt sort og fyldskiftet dannede et V. Den sorte jord var skarpt afgrænset fra det mørkerøde sand: det mørke fyld startede omkring 2 fod fra overfladen og fortsatte 6 fod nedad, smalnende ind undervejs, i kileform. De to spænder blev fundet på bunden af nedgravningen med de hule sider mod hinanden."

Graven var anlagt umiddelbart over kystlinien og omkring 2 km fra det berømte kloster ved Bangor. Klosteret er fra den tidlige middelalder og blev overfaldet af vikingerne i både i 823 og 824. Krønikerne fortæller, at vikingerne i 824 plyndrede klosteret, ødelagde oratoriet, dræbte adskillige lærde og gejstlige, og rystede resterne af klosterets grundlægger, St. Comhgall, ud af det skrin de lå i.

Ballyholme Bay ligger i læ for vind og vejr, og undersøgelser peger på, at det er en af de bedste landingspladser på den egn. Det har derfor været en god placering for en vikingebase. Det er muligt, at graven var tilknyttet en vikingebebyggelse i området.
Graven blev fundet ved anlægsarbejde i forbindelse med byggemodning. Området, hvor graven blev fundet, er nu indlemmet i den moderne by ved Bangor.

Irske vikingegrave

Vikingerne i Irland blev – som andre steder i Europa – ikke kristne før engang sent i 900-tallet. Deres gravskikke var hedenske, og de rigeste blandt dem blev begravet med deres personlige ejendele. Indholdet af de hedenske vikingegrave i Irland er værdifuldt vidnesbyrd for den tidligste kontakt mellem vikingerne og Irland.

Udenfor Dublin, er Church Bay på Rathlin Island den eneste anden vikingegravplads i Irland. Andre enkeltgrave omfatter mandsgravene ved, Larne, Co. Antrim, Eyrephort,Co. Galway og Barnhall, Co. Kildare.

Kvindebegravelser kendes fra Ballyholme, Co. Down, fra omegnen af Arklow, Co. Wicklow, og fra Navan, Co. Meath.
Mens nogle af disse formentlig blot er enkeltstående grave, kan andre tolkes som tegn på tilstedeværelsen af en nærliggende vikingebebyggelse. Ud fra udbredelsen af hedenske, skandinaviske grave i Irland mener man at skandinaviske aktiviteter i den tidlige vikingetid først og fremmest forekom langs kysterne – især omkring Dubling på østkysten af Irland.

St. Malachy’s Wall, Bangor Abbey, Bangor, Co. Down. Muren er det eneste tilbageværende vidnesbyrd fra det tidligmiddelalderlige kloster ved Bangor. © Crown copyright (Reproduced with the permission of the Controller of HMSO).
St. Malachy’s Wall, Bangor Abbey, Bangor, Co. Down. Muren er det eneste tilbageværende vidnesbyrd fra det tidligmiddelalderlige kloster ved Bangor. © Crown copyright (Reproduced with the permission of the Controller of HMSO).

Af: Maeve Sikora, National Museum of Ireland
Red: Marianne Juelsgård Horte, Vikingeskibsmuseet