Skagen

Skagens Odde med dens yderste spids, Grenen er en marin krumodde. Den vandrer og vokser hele tiden mod nordøst og har set helt anderledes ud i vikingetiden. Dengang var søvejen gennem Limfjorden lukket. Folk måtte derfor sejle udenom ved Skagen. Flere mennesker begyndte at bo ved Skagen, som med tiden blev en rig by på grund af fiskeri og strandede skibe.

Skagens Odde er en 30km lang og ca. 300 km2 stor sandodde. Den strækker sig mod nordøst fra Vendsyssels faste moræneland mellem Frederikshavn og Hirtshals. Den er verdens største krumodde, og er dannet af havets sandtransport op ad Jyllands vestkyst – som svarer til ca. 80.000 lastvognstog pr. år!

Det var og er farligt for skibe at sejle ved Grenen, som er den yderste spids. Skagens Rev ligger under vandoverfladen langt ud fra land, og ændrer sig hele tiden afhængigt af vind og strøm, så farvandet hele tiden skifter karakter. Derfor har man gennem historien, og naturligvis især i sejlskibenes tid, foretrukket at sejle gennem Limfjorden frem for at begive sig på den farlige færd, rundt om landet. Det kan i dag lade sig gøre via den delvist kunstige Thyborøn Kanal, der går gennem Agger Tange, men i perioden ca. 350 f. Kr. – 1100 e. Kr. var denne passage åben fra naturens hånd. Da den lukkede til, blev den vestlige Limfjord øde og tilbagestående, hvorimod Skagen blev en rig by på fiskeri og fiskeeksport.

Byen Skagen
Skagen by havde ikke så mange mennesker at handle med, som de andre byer i området. Der var langt til alting. Spidsen og grenen var uegnet til landbrug pga. sandet. I nogle områder var der nok græs til, at heste kunne græsse. Indbyggerne levede i stedet af fiskeri.

Fakta: Byen blev i 1561, efter pres fra de store søfartsnationer, et af de første steder i Danmark, som fik bygget et fyrtårn til at advare skibe mod de farlige rev. I dag kan man se en kopi af fyrtårnet fra 1627 samt Danmarks ældste murede fyrtårn fra 1747.

Skagens Oddes udvikling. © GEUS.