Viborg

Man kender ikke meget til Viborg før slutningen af vikingetiden. Men der har mindst været en landsby på stedet i 900-tallet, og senest omkring år 1000 må byen have haft en stor betydning.

Hærvejen, eller Oksevejen, gik fra Viborg ned gennem Jylland og gennem Dannevirke. På denne måde var Jylland forbundet med Centraleuropa, hvilket gjorde Viborg til en vigtig by.

Knuds mønter

Knud den Stores mønter. Foto: Lennart Larsen, copyright: Viborg Stiftmuseum

Ca. 1018 får Knud den Store slået mønt i Viborg og i 1027 hyldedes kong Hardeknud (1035-42) på Viborg Landsting (et råd der samles og udsteder love). Det er den første kongehyldning vi kender til. Kongerne skulle hyldes på Tinge og blev kåret til konger i:

  •  Jylland (Viborg)
  •  Sjælland (Ringsted)
  •  Sverige/Skåne (Lund).

Viborg har altså haft særstatus i Jylland; sikkert på grund af den centrale beliggenhed.

Byen må have bevaret sin betydning for i år 1060 bliver byen bispesæde, og byen nævnes i Adam af Bremens store værk om de hamburgske ærkebispers historie ca. 1070. Ca. 1130 påbegyndtes byggeriet af Viborg Domkirke. Den oprindelige kirke fra 1130 findes desværre ikke længere. Kun krypten er bevaret.

Fakta: Navnet Viborg antyder, at stedet muligvis også har været et religiøst centrum i hedensk tid. Et ”vi” er et gammelt ord for et hedensk helligsted. ”Borg” var en befæstning eller bakke. Altså har Viborg betydet noget i retning af ”det hellige sted på bakken”.

Kristian Helmersen, Vikingeskibsmuseet
Red: Marianne Juelsgård Horte, Vikingeskibsmuseet