Vikingernes langskibe

Langskibene er essensen af vikingetiden. Med dem blev de skandinaviske lande store og betydningsfulde. På tværs af sunde og bælter og langs uvejsomme kyster bragte langskibene krigere og ufred – men også orden, struktur og statsmagt, der hen ad vejen førte til at de nordiske kongeriger fandt deres plads i Europa.
Det var også langskibet, der i et kort tidsrum i 1000-tallet dannede en tæt kontakt henover Nordsøen. En kontakt der var stærk nok til at binde Norge, Danmark, Sydsverige og England sammen i Knud den Stores Nordsø-imperium.
Og det var langskibet, der sikrede skandinaviske indvandrere og deres efterkommere fortsat politisk magt og indflydelse langs Nordeuropas kyster, i Normandiet, i England, i Skotland og i Irland.

Langskibe under lup

På disse sider sætter vi fokus på langskibene og langskibsforskningen.
I menuen til højre kan du læse mere om fundsteder, forskning og resultater.

Red: Marianne Juelsgård Horte, Vikingeskibsmuseet

Vikingeskibsmuseets rekonstruktion af Skuldelev 2-langskibet sejlede i 2007-08 fra Roskilde til Dublin og retur med en 62-mand stor besætning.
Vikingeskibsmuseets rekonstruktion af Skuldelev 2-langskibet sejlede i 2007-08 fra Roskilde til Dublin og retur med en 62-mand stor besætning.

Havhingsten fra Glendalough - et genskabt langskib

HAVHINGSTEN FRA GLENDALOUGH er det nærmeste, vi i dag kan komme oplevelsen af et komplet langskib fra den tid, hvor denne skibstype oplevede sit højdepunkt. Samtidig er skibet et eksperiment. Her forsøger vi, gennem konfrontationen mellem det rekonstruerede skib og naturens kræfter, at forstå forudsætningerne for vikingetidens ekspansion. Forsøgsrejserne med HAVHINGSTEN fortæller os ikke kun om rejsetider og sødygtighed, men også om de store krav, der bliver stillet til grej og mandskab ved sejlads i et åbent skib over Nordsøen. 

Forbilledet for HAVHINGSTEN er et arkæologisk fund, vikingeskibet Skuldelev 2, som blev udgravet i 1962. Det blev oprindeligt bygget af skandinaver i Dublin i året 1042, men endte efter mange års tjeneste sit liv som del af en sejlspærring nord for Roskilde, det daværende kongesæde i Danmark. Takket være årtiers forskning er det blevet muligt at rekonstruere såvel skibets oprindelige udseende som de metoder, der blev anvendt af skibsbyggerne i Dublin for næsten tusind år siden.  

Tinna Damgård Sørensen
Direktør for Vikingeskibsmuseet