Ladby

Skibet i udgravningen, set agterfra

Ladbyskibet blev fundet på Fyn i 1934 og udgravet de to følgende år. Det var ikke forlist eller sænket, men blev fundet under en højt beliggende gravhøj, hvor der var udsyn over Kertinge Nor. Alt træværk i fartøjet var rådnet væk, men de mange nagler af jern, som havde holdt skibets planker sammen, lå stadig på deres plads. Ud fra deres placering og ved hjælp af sporene efter det forrådnede træ har det været muligt at rekonstruere skibets oprindelige form og byggemåde.

Skibet havde haft en længde på godt 21,5 m og var næsten 3 m bredt midtskibs. Midtskibs målte det godt 1 m fra undersiden af kølen til overkanten af rælingen. Det har været forsynet med 30 eller 32 årer. Jernringe, fastgjort til skibssiden midtskibs, viser, at skibet har haft mast og sejl.

Model af Ladbyskibet

Skibets konstruktion svarer til den, vi finder i andre syd-skandinaviske langskibsfund. Stævnene har været krumme og udhuggede med en trappetrinsformet inderside, som gav anlæg til skibssidens planker. Disse har, i det mindste delvist, bestået af eg, og var 2,5 cm tykke. Én bordgang (planke der går fra stævn til stævn i skibets skrog) var væsentlig tykkere, og smallere end de øvrige. Denne har udgjort en meginhufr, en ”styrkeplanke”, der har dannet overgangen mellem bund og side. Længere oppe er skibssiden blevet forstærket af stringere, lange kraftige lister, som var placeret på indersiden af en bordgangs overkant. Spanterne, der har sørget for afstivning på tværs af skibet, var fastgjort til plankerne med trænagler. De har siddet med godt 90 cm afstand, således at roerne, der sad på tofter over spanterne, havde god plads til at betjene årerne.

Rekonstrueret tværsnit med meginhufr og stringere

Da skibets træ var rådnet væk, har vraget ikke kunne dateres ved hjælp af dendrokronologi, som er den normale metode til datering af skibsfund. De gravgaver, som var bevaret, stammer imidlertid fra den første del af 900-tallet. Skibet havde spor efter flere mindre reparationer, så skibet havde tydeligvis havde været i brug et stykke tid, før det blev anvendt som gravskib, så det er imidlertid sandsynligt, at skibet selv er blevet bygget i årene omkring 900.

Blandt det skibsudstyr, som blev fundet ved Ladbyskibet, er det værd at nævne et 1,26 m høje anker af norsk jern. Ankeret var forsynet med en ca. 11 m lang ankerkæde. Kæden skulle ikke nødvendigvis nå hele vejen fra anker til skib, men sørgede  for at tynge den yderste ende af ankertovet ned til havbunden, når skibet lå på dybere vand. Derved blev risikoen for at ankeret utilsigtet blev trukket løst reduceret. To svirvler, indsat i ankerkæden, har forhindret at denne skulle kinke, hvis skibet af vind eller strøm kom til at dreje ankerkæden rundt.
Mens der kendes enkelte andre fund af ankre fra vikingetiden, er fundet af ankerkæden indtil videre helt enestående.

Anker og ankerkæde i Ladbyskibes udgravning

Et andet usædvanligt fund fra Ladbyskibet er en række små jernspiraler, der blev fundet ved forstævnen, og et jernbånd med påsatte spidser, fundet ved agterstævnen. Disse må opfattes som dekorationer på stævntoppe, formodentlig udformet som dragehoved og –hale.

Af Jan Bill, Vikingeskibsmuseet
Red: Marianne Juelsgård Horte, Vikingeskibsmuseet

Fire spiraler fra forstævnen