Hvordan så vikingerne ud?

Vikingernes grave og gravgaver har givet os et godt billede af hvordan vikingerne så ud.

De mangeartede fund af skeletter og genstande fra vikingetiden er grunden til at vi i dag har et godt billede af hvordan vikingernes krop så ud.

Bevarede skeletter viser, at de i gennemsnit var 8-10 cm lavere end vi er i dag og de blev sjældent mere end 35-50 år gamle. Kvinderne blev ofte lidt ældre end mændene. Sådan er det også i dag.

Slidgigt var almindeligt, og mange havde slidte eller manglende tænder. Huller i tænderne var til gengæld ualmindeligt, da man ikke spiste så meget sukker. Kun få skeletter har spor af overfald og vold.

Enkelte genstandsfund fra vikingetiden forestiller mennesker, der er så detaljerede, at de kan fortælle noget om vikingernes hår og tøj. Det gælder bl.a. små bronze- og sølvfigurer samt billedtæpper, der portrætterer kvinder med smukt opsat hår og lange kjoler. Mændene er vist med velplejet hår, overskæg og eventuelt hageskæg.

To udtjente lædersko med indvendig søm fra år 750 fundet i Ribe. Foto: Den Antikvariske samling, Ribe
To udtjente lædersko med indvendig søm fra år 750 fundet i Ribe. Foto: Den Antikvariske samling, Ribe

Vikingernes beklædning

De arkæologiske fund kan desværre kun berette om de riges beklædning, fordi der har været bedre bevaringsforhold i de riges grave og flere gravgaver.

Størstedelen af de bevarede stofrester er tilsyneladende fremstillet af groftvævet uld. Der forekommer også fintvævet kamgarnsstof, og man importerede silke der blev brugt til halstørklæder og huer.

Der er bevaret talrige textilstykker fra Dublin og undersøgelser har vist, at der ofte var tale om eksotiske stoffer af høj kvalitet, blandt andet mønstrede silkestoffer og guldsnore.

Der er fundet redskaber der har været brugt til fremstilling og syning af tøj. Det er blandt andet, tene, spindler, sakse og nåle. De eneste bevarede vævedele er vævelodder af sten.

Tøjet kunne være kjoler, kofter, bukser og kapper af uld og hør, nogle gange pyntet med bånd og  pelsværk. Sko og støvler samt "regntøj" blev lavet af læder. De rige vikinger farvede tøjet i stærke farver.

Bearbejdning af uld fra får og geder var et vigtigt arbejde, og redskaberne, der blev anvendt til at spinde, væve og sy er fundet i stort antal. Læder blev anvendt til eksempelvis sko, hatte, skeder til sværd og knive.

Vikingemandens tøj

Mandens tøj var en kofte, bukser og kappe.

En kofte minder om en langærmet skjorte som går helt ned til knæene. Over skulderen bar manden en kappe, som blev lukket med et spænde.

På fødderne havde manden lædersko eller støvler.

Om vinteren gik de med en hue, som var lavet af stof eller skind.

Kvindetøj

Kvinderne gik med en kjole der blev holdt oppe af to korte stropper foran og to længere på bagsiden af kjole.

Stropperne blev samlet foran med store skålspænder der sad fast ved hjælp af en nål på bagsiden.

Imellem skålspænderne kunne kvinderne bære flotte halskæder med perler af rav, sølv, ben eller glas i forskellige farver.

På fødderne havde hun lædersko.

Pynt

Vikingerne må have været interesseret i deres hår, for et af de hyppigste fund fra vikingetiden er kamme af træ eller ben.

Både mænd og kvinder pyntede sig med smykker: Brocher, armbånd, halskæder og halsringe er især karakteristiske for Skandinavien, men også importeret glas blev brugt til perlehalskæder.

Mange af de ringspænder, som især mænd bar på højre skulder for at holde kappen sammen, er inspirerede af irske spænder og udformet af vikinger i Norge og på de Britiske Øer.

Gevir og ben blev  brugt til knivskafter, kamme, spillebrikker, hårspænder, bæltespænder, pyntelister på æsker samt skeer.

Man lavede skøjter af benknogler fra heste.

Hvalknogler blev brugt til at lave klemmer med, og smykkevedhæng blev lavet af hvalrostand.

Man smykkede sig også med amuletter og vedhæng udformet som Thors hammer af gevir og træ.

Fingerringe blev fremstillet af rav, fossilt kul, kobberlegeringer, sølv og guld.

Vikingernes våben

Krigeren bar ud over sit tøj våben. Det kunne bestå af økse, sværd, hjelm, spyd, lanse og et rundt skjold. Jern var dyrt i vikingetiden, og det var langt fra alle, der havde fuldt våbenudstyr.

Vikingehjelme

Mange har et billede af vikingerne som store krigere med hornede hjelme. I dag kan vi altid genkende en viking på hans hjelm med horn i. Fra vikingetiden har vi dog kun én hjelm bevaret, og den er ganske uden horn. Den er fundet i en norsk krigergrav ved Gjermundbu nord for Oslo sammen med bl.a. en af de eneste komplette ringbrynjer fra perioden.

Fra Danmark kendes dele af hjelme; “øjenbrynsbuer”, hvis funktion var at beskytte ansigtet i kamp. Grunden til, at vi næsten ingen hjelme finder, kan måske være, at der ikke har været tradition for at lægge hjelmen med i graven.

Hjelme har heller ikke været ofret sådan som spyd og sværd, så heller ikke her støder man på dem. Det er også en mulighed, at forholdsvis få vikinger bar hjelm, og at der derfor er så få bevaret til i dag.

Vi kan lære meget om vikingernes våben ved at se på hvad de har fået med sig i graven. Der er fundet blandt andet fundet jernsværd, pilespidser, øksehoveder, spydspidser og skjoldbuler.

Der har altså været anvendt økser, bue og pil, sværd, spyd og skjold.  


Sværdet var en vigtig del af en vikings krigsvåben, og der er fundet mange sværd og dele fra sværd i grave.  Sværdet har måske været pyntet, og haft en flot sværdskede.

Sværd har ikke været billige og det er et tydeligt tegn på en krigers rigdom og erfaring, når sværdet har været pyntet. Hvis ikke man som vikingekriger havde et sværd, kunne man i stedet bruge spyd eller økse.

Øksen har både været et våben og et redskab. Den langskaftede økse, som kaldes danskerøksen, har nok mest været et krigsvåben.

Danskerøkse hjelm og skjold