Runer

Den yngre futhark

Vikingernes bogstaver kaldes runer, og er efterligninger af de latinske bogstaver som blev brugt i det meste af Europa. De latinske bogstaver er dem vi bruger i dag. Vikingerne skrev ikke på papir, men ristede (huggede) dem ind i sten, træ eller jern. De hårde materialer gjorde det svært at lave runde kanter, så derfor er runerne mere kantede end vores bogstaver.

De tidligste runeindskrifter fra ca. 150 e. Kr. findes især i det gammeldanske område: Danmark med Slesvig og Skåne.

Runealfabetet er opkaldt efter de første seks tegn: f – u – th – a – r – k. Den ældre futhark har 24 tegn og er fra jernalderenl, mens den yngre futhark, som er fra begyndelsen af vikingetiden, kun har 16 tegn.

Runerne er lydtegn ligesom vores bogstaver. Den enkelte runes navn begynder med den lyd, som runen betegner: f.eks. hedder m-runen * mannaR, der betyder "mand, menneske", og d-runen *dagaR betyder "dag".

Indskrifter skrevet med den ældre futhark, der udgøres af mester- og ejerindskrifter på mønter, dragtspænder, våben og redskaber, hører hjemme i jernalderens fyrstemiljøer.

Vikingetidens runesten er rejst til minde om magtfulde personer og disses hæderfulde gerninger. Korte runeindskrifter findes også på dagligdags genstande fra vikingetidens byer og handelspladser. Runer er blevet anvendt sideløbende med vores alfabet helt op til 1300-tallet.

Vi kender mest runerne fra de runesten der findes mange steder i norden, men der er også fundet rune pinde. De er en slags runebreve på specielt udskårne pinde (kaldet rúnakefli), hvor der indridses en lodret linje, kaldet stav, ned gennem pinden. På denne stav kan runernes korte streger hurtigt indridses. Rúnakefli har været brugt til alt fra kærlighedsbreve, købskontrakter eller måske kongelige forordninger.

I højre side finder du et dokument med både den ældre og yngre futhark.

Anne C. Sørensen, vikingeskibsmuseet
Red: Marianne Juelsgård Horte, Vikingeskibsmuseet

Indskriften på runepinden fra Roskilde 6. Noget af teksten var forsvundet, men resten kunne læses som "Sakse ristede disser runer, ...mand".
Runeskriften fra Maes Howe gravhøj på Orkney fortæller historier om skønne damer, store skatte og modige krigere. Foto: Visit Orkney