"Utroligt" siger de på Helge Ask; I går var der næsten ingen vind i sejlet og i dag kom der så tilpas meget at der blev taget et reb! Efter 12 timers sejlads nåede Helge og besætningen dog sikkert frem til Bønnerup, dog med lidt støtteroning hen over aftentimen.
De er blevet logeret i sejlerhuset i Bønnerup, hvor de har en fantastisk udsigt som I kan se på billederne og til aftensmad fik de grillet lammekølle! Dog først kl. 23, det endte med at blive en lang dag.
I morgen sætter de kurs mod Grenå.
