26. juli 2017 17:00 - 26. september 2017 00:00

Den 3. maj starter onsdagssejladserne igen.
Bortset fra, når Ottar er på sommertogt, sejler vi til den 27. september.

Hvis nogle, der ikke skal med på sommertogt vil ud at sejle, skal de finde en skipper, og henvende sig til Tom Nicolajsen, eller hvis han har ferie, til booking, eller bare se, om andre skal ud at sejle.

Jeg regner med, at sejladserne i lighed med andre år foregår i samarbejde med de øvrige Bådelaug.

Hvis det lykkes, kan vi måske også træne lidt VHF-brug?

Vi sejler i nogle af museets små både.

Hvordan aftenerne forløber afhænger af vejr, vind, besætning og interesser.

Nogle gange, er det ren træning. Forhåbentlig, bliver der også lejlighed til at runde Elleore

I år har en enkelt ytret ønske om træning til praktisk duelighedsprøve.

Ottarlauget bruger ikke tilmelding til disse aftensejladser, men hvis f.eks. Havhingsten slår arrangementet op som et fælles arrangement, er det en fordel for planlægningen, at tilmelde sig under disse opslag.

Vi plejer også at kunne tage folk ombord, som måske ikke kan være klar til lige præcis kl. 17, så er du forsinket, så mød op og find en båd + vest og se, om du kan komme med.

Vi kan ikke love noget på forhånd. Vi har f.eks. prøvet at stå kl. 17 med kun lige besætning nok til 2 både. Inden, vi nåede ud, var vi 16 mand i hver, og éen blev sendt hjem. Det gør vi ikke igen.
Hilsen Klaus