14. februar 2018

I 1962 kom resterne af fem vikingeskibe op af dyndet på bunden af Roskilde Fjord. Fundet vendte op og ned på vores viden om Nordens maritime kultur, og åbnede døren ind til verden i vikingetiden.

Med udstillinger giver vi et kik bag kulissen. Og viser, hvordan det mangeårige arbejde med skibene har skabt et arbejdsmiljø, der bygger bro mellem forskere, håndværkere og sejlere. Vi træder ned i udgravningen, går tæt på bådebyggerne, følger de sejlende rekonstruktioner på forsøgsrejser og dykker med marinarkæologerne under vand til sunkne verdener.