Kalender - se hvad der sker på Vikingeskibsmuseet

I kalenderen kan du orientere dig, om hvad du kan opleve, lige netop den dag du kommer på besøg. Brug slideren nedenfor, til at finde frem til den dato du skal bruge. 

23. maj 2019 - 24. maj 2019

I Norden er der en lang tradition for at sejle og ro i klinkbyggede både. Båden er i mere end 1000 år blevet brugt til fiskeri, vare- og persontransport, krig og lodstjeneste. I de sidste 50 år er der sket et skifte i brugen af den åbne båd. Båden, der før blev brugt til transport og fiskeri, er nu blevet til en fritidsbåd og bruges til kystfriluftsliv. I dag danner båden ramme for samvær, udfordring, læring, spænding, håndværksfordybelse, historie- kultur- og naturforståelse.

Seminariet har til formål igennem workshops, foredrag, debat og sejlads, at udveksle viden om og inspirere til sejlads, formidling og forskning i de åbne både i Norden.

Alle – både enkelt personer, forbund, sammenslutninger, forening, stævner og kultur- og uddannelsesinstitutioner - kan deltage i seminariet.  

Tilmelding: inden d. 15. april. Tilmeld dig her.. 

Pris: 1200 DKK Studenter: 500 DKK. Beløbet dækker formidling, workshops, håndværk, sejlads, kaffe, frokoster og middag.

LÆS MERE: Find mere praktisk information om seminaret her...