Foredrag: Kampen om Norden - undergang og revanche

Udgivet 25/03-2021

I forbindelse med særudstillingen 'I Røg og Brand' om de marinarkæologiske undersøgelser af skibsvragene fra slaget i Femern Bælt i 1644, udbydes i løbet af efteråret og vinteren 2021/2022 en række foredrag med militærhistorikere, skibsarkitekter, museumsfolk og andre eksperter, der breder særudstillingens fortællinger ud. Onsdag 1. september 2021, kl. 19.30 med David Høyer, historiker.

Dato: Fra til

Onsdag 1. september 2021, kl. 19.30

Foredragsholder: David Høyer, historiker

Da den danske og svenske flåde tørnede sammen i Femern Bælt i 1644 var det kulmininationen på næsten 250 års rivalisering. Slaget blev et vendepunkt i magtbalancen i Norden og markerede undergangen for den danske stormagtsposition. Tiden der fulgte var præget af utallige krige udløst af danske drømme om revanche. Roskilde Domkirke har siden Margrete 1.’s begravelse fungeret, næsten uden undtagelse, som kongernes gravkirke. Skabt med ambitionen om at understøtte ideen om en dansk ledet nordisk union, Kalmarunionen fungerede kirken frem til 1700-tallet som et tydeligt monument over danske kongers ambitioner om at dominere norden. Med udgangspunkt i de danske kongegrave fortæller historiker David Høyer om de dansk-svenske krige fra Kalmarunionen 1397 til Englandskrigene

Køb billet til foredraget på Billetexpressen