Sejlads på fjorden

Som det eneste sted i verden, kan du gå direkte fra oplevelsen af originale 1000-år gamle vikingeskibe ud til Museumshavnen, hvor vikingeskibsrekonstruktioner i fuld størrelse ligger fortøjet. Stig om bord og sejl med ud på Roskilde Fjord!

- (hele dagen)

Vikingeskibsmuseet tilbyder mange forskellige slags sejladsoplevelser, så uanset om du er til en times sejlads i forbindelse med dit besøg, en smuk aftensejlads i særligt selskab eller til en hel dag fyldt med sejlads, kan du finde det her. 

Daglige sejladser på Roskilde Fjord

Fra 1. maj til 30. september er der dagligt mulighed for at sejle ud på Roskilde Fjord. På sejladsen vil deltagerne opleve, hvordan det var at være viking til søs. Vi sejler i Vikingeskibsmuseets traditionelle, nordiske både, som er direkte efterkommere af vikingeskibene. Alle deltager aktivt ombord med ro, sætte sejl og udføre andet 'sømandsarbejde'.

Ugens sejladser: 

Dette er en vejledende oversigt. Sejladser kan blive afslyst. Antallet af daglige afgange afhænger blandt andet af vejret, og der gives ikke garanti for, at alle interesserede kan få plads på dagens sejladser.

Fredag den 13. september kl. 12.00, 13.30, 14.40 og 15.00

Lørdag den 14. september kl. 12.00, 13.00, 14.00 og 15.00

Søndag den 15. september kl. 12.00, 13.30, 14.40 og 15.00

Mandag den 16. september kl. 12.00 og 15.00

Tirsdag den 17. september kl. 12.00

Onsdag den 18. september kl. 12.00 og 15.00

Torsdag den 19. september kl. 12.00 og 13.20

Fredag den 20. september kl. 12.00 og 15.00

Lørdag den 21. september kl. 12.00 og 15.00

Søndag den 22. september kl. 12.00 og 15.00

» Læs mere om de daglige sejladser her...  

Aftensejlads

Få den helt store sejladsoplevelse og nyd en særlig højsommeraften på fjorden med årer, råsejl - og med duften af trætjære i næsen! Aftenturene på Roskilde fjord er meget populære og er så absolut den perfekte måde at opleve sommerens lange lyse aftener. På aftenturen får du indblik i kunsten at sejle med råsejl. Alle om bord tager aktivt del i sejladsen, både når der skal ros og sættes sejl. Undervejs fortælles der om museets arbejde og erfaringer med vikingeskibe. Hvordan turen forløber, og hvor den går hen, afhænger af vejret. Vi planlægger at gå i land undervejs. Deltagerne er velkomne til at medbringe madpakker eller aftenkaffe.

» Læs mere om aftensejladserne her... 

Dagskursus i sejlads

Store sejladsoplevelser venter på dagskurserne 'Lær at sejle vikingeskib' i vikingeskibene 'Helge Ask' og 'Kraka Fyr'. Et dagkursus i sejlads giver nye oplevelser for både den uerfarne sejler og den, der søger nye udfordringer og vinkler på sin sejlererfaring. Deltagerne får en grundlæggende introduktion til sejlads med råsejlet, som vikingeskibenes sejltype kaldes. Vikingeskibets særlige konstruktion bliver også gennemgået, og skibets tovværk - ofte i originale materialer, som hestehår og lindebast - præsenteres og forklares.

Hele kurset er baseret på praktiske øvelser på Roskilde Fjord, og inden afgang fra museumshavnen vil deltagerne modtage en kort sikkerhedsinstruks, og der vil blive udleveret redningsveste.

» Læs mere om dagskursus i sejlads her...