Instruktørkursus 1 og 2

Instruktør 1 på Vikingeskibsmuseet og Roskilde fjord:
Torsdag den 9. til søndag den 12. maj 2024

Instruktør 2 på Øhavets smakkecenter, Strynø:
Torsdag den 13. til søndag d. 16. juni 2024

Instruktør 1

Friluftsliv er omdrejningspunkt for disse to kurserne, hvor der overnattes i telt.

På kurset arbejdes der frem imod at blive instruktør, som skal være en habil sejler, der har et udvidet færdigheds- og erfaringsniveau.

Instruktøren har kompetence til at undervise på samrådets roerniveau. Desuden kan en instruktør arbejde med sejladsoplæring for bådføreraspiranter fra ét fartøj.

På kurset sejles der i traditionsbåde med sprydsejl. Der lægges vægt på roning, sejlads, navigation og fiskeri samt sikkerhed på kysten. Det undervises også i emner som kystkultur og kystnatur, samt pædagogik, der har relation til kursusforløbet.

Kursisten bliver uddannet til at formidle basal kystformidling, herunder roning i skærmet farvand, fiskeri, tilberedning af mad knyttet til kysten herunder kultur- og naturtemaer.

På kurset arbejdes der med sikkerhed, sikkerhedshåndtering og sikkerhedsinstrukser.

Det undervises også i emner som kystkultur og kystnatur, samt pædagogik i relation til kystkurset.

Kursus 1 indeholder også et 8 timers førstehjælpskursus.

Mellemperiode:

  • Egen træning
  • Turerfaring
  • SRC- kursus (VHF-kursus) på egen hånd

Instruktør 2 – afholdelse af lejr

En forudsætning for at blive instruktør, er at man har sejladserfaring, turerfaring samt formidlingserfaring. De studerende planlægger og afholder selv dele af forløbet, hvor de fordyber sig inden for forskellige fagområder.

På dette kursus modtager de studerende desuden kulturhistorisk formidling, instruktion og vejledningsformidling.

På lejren afholder de studerende selv et formidlingsforløb for en ekstern gruppe. Der gives tilbagemeldinger til de studerende på formidlingsforløbet.

 

Praktisk information

Ønsker man ikke at tage den fulde uddannelse, er det muligt at vælge sig ind på enkelte moduler. For at komme ind på kurserne på instruktør og vejlederniveau skal man have bestået en prøve svarende til det lavere rangerende niveau.

Pris: 12.200 kr.

Tilmeldingsfrist: 2. maj 2024

Efter et bestået kursus kan instruktøren:

  • Fungere som bådfører og hjælpeinstruktør til vejlederen på ture af flere dages varighed langs kysten
  • Udarbejde og håndtere en sikkerhedsinstruks
  • Basal førstehjælp
  • Instruere flere små fartøjer i et meget beskyttet område
  • Sejladsplanlægning og turledelse
  • Kortlæsning og navigation

Instruktøren kan endvidere håndtere:

  • En mand over bord situation
  • Basale redningsteknikker
  • Fartøjet og dets udrustning
  • Personligt og fælles sikkerhedsudstyr
  • Basalt reparationsudstyr
  • Udøve kulturformidling og naturformidling på et grundlæggende niveau
  • Nedkølingssituationer
  • Ansvar og forsikringsforhold

Instruktøren har desuden kendskab til og erfaring med:

  • Bølger og strøm
  • Vejr og vind
  • Bugsering

» Læs mere Kystvejleder uddannelsen og de enkelte kurser i studieplanen...