Foredrag: Nyt fra marinarkæologerne

Kom til foredrag torsdag den 29. oktober kl. 19.30 i Vikingeskibshallen og hør om opsigtsvækkende undersøiske fund fra Ældre Stenalder.

Torsdag den 29. oktober holder marinarkæolog Jørgen Dencker foredrag om de mange marinarkæologiske undersøgelser, Vikingeskibsmuseet har været involveret i den netop afsluttede dykkersæson.

Der har været mange anlægsopgaver øst for Storebælt i år. Hele 18 byggeprojekter er det blevet til, at Vikingeskibsmuseets marinarkæologer har været involveret i. Særlig omfattende undersøgelser er gennemført i Storstrømmen, hvor den Ny Storstrømsbro skal bygges, og i Køge Havn, som er under kraftig udvidelse. Begge steder er der opsigtsvækkende fund fra Ældre Stenalder. Både hvad angår alderen og enkeltgenstande. Også flere nye skibsvrag er kommet til arkæologernes kendskab, og foredraget vil - så vidt resultaterne er indløbet - indeholde helt ny viden om skibenes alder og, hvad der eventuelt måtte gemme sig i dem.

Fakta:
Foredraget finder sted torsdag den 29. oktober 2015 kl. 19.30 i Vikingeskibshallen, og er gratis for Venneforeningsmedlemmer med ledsager. For ikke-medlemmer koster foredraget 50 kr.

Foredragsholder: Jørgen Dencker, museumsinspektør, teamleder for Vikingeskibsmuseets marinarkæologiske undersøgelser.

Foreningen 'Vikingeskibsmuseets Venner' har til formål at støtte Vikingeskibsmuseets udvikling og arbejde. Foreningen arrangerer blandt andet to årlige foredragsrækker om emner indenfor museets faglige område.

Foreningens medlemmer nyder godt af en række fordele:

  • Fri adgang til foredrag og andre aktiviteter arrangeret af foreningen
  • Fri adgang for to personer til Vikingeskibsmuseet
  • Mulighed for at købe museets egne publikationer og varer fra museumsbutikken med en fordelagtig rabat.

Du kan læse mere om Venneforeningen og medlemsfordele her:

» Læs mere om venneforeningen her... 


Relaterede Nyheder:


Af: Sabine Stubbe Østergaard

21/10 - 2015