Ny på museet filmkanal: Dødens fartøj - Kendte og ukendte bådgrave

På Vikingeskibsmuseets filmkanal finder du film om bådebygning, sejlads, marinarkæologi og de mange forskellige aktiviteter, der foregår på museet året rundt. Nu kan du se den nye film fra foredraget 'Dødens fartøj - Kendte og ukendte bådgrave'.

Ladbyskibet fra ca. 900-950 e.Kr., er den eneste skibsbegravelse fra vikingetiden i Danmark, der er mulig for besøgende at opleve i dag.

Vores fotograf Werner Karrsch har netop færdiggjort filmen fra det seneste Venneforeningsforedrag: 'Dødens fartøj - Kendte og ukendte bådgrave'. Filmen er nu tilgængelig på museet filmkanal, hvor du udover film om bådebygning, sejlads, marinarkæologi, kan se optagelser af indlæg ved seminarer og konferencer samt fra mange af de foredrag, som afholdes af museets Venneforening.  

Foredragsfilm: Dødens fartøj - Kendte og ukendte bådgrave

Mennesker har i Norden begravet deres døde med både gennem mere end 1000 år - fra jernalderens begravelser i små stammebåde til vikingetidens storslåede skibsgrave.

Bådgraveskikken virker  umiddelbart som et veloplyst og veldefineret fænomen, men oplysninger fra nye fund - fra eksempelvis Salme/Øsel i Estland og nye fund af bådgrave fra ældre jernalder- sammenstillet med nye analyser af de mere berømte grave som Oseberg, Ladby og Sutton Hoo, sætter gravskikken i et nyt og spændende perspektiv. 

Foredragsholder: Christina Seehusen, cand.mag. i forhistorisk arkæologi, Bornholm.

Foredraget fandt sted torsdag den 22. marts og blev optaget og redigeret af Vikingeskibsmuseets fotograf Werner Karrasch. 

» Se filmen her... 

» Læs mere om venneforeningen ...


Af: Rikke Johansen

10/04 - 2018