Venneforeningens forårsprogram 2019 er udkommet

Foråret byder på spændende foredrag, og du kan blandt andet høre om fantastiske fund fra vikingernes handelsby Ribe, og de mest fremtrædende slag og konger i vikingetiden.

Foreningen Vikingeskibsmuseets venner afholder hvert år en række foredrag, og nu ligger programmet for foråret 2019 klar.  

Nordens emporium - vikingernes Ribe

Ved Søren Sindbæk, professor MSO, arkæolog, Aarhus Universitet, Moesgård.
Torsdag den 28. februar kl. 19.30

I 2016-17 blev der for første gang i 25 år, gennemført en stor udgravning på markedspladsen i hjertet af vikingernes handelsby, Ribe. Nye arkæologiske metoder har givet helt ny indsigt i historien om Danmarks ældste by. Fundene har været overvældende: Fra ravfigurer og kristne amuletter i håndværkernes værksteder, handelsvarer fra Norge, Frankerriget, Middelhavslandene og Mellemøsten, til fundet af Danmarks ældste  strengeinstrument. Hør om resultaterne, og om hvordan handelsbyen  Ribe i 700-tallet var med til at skabe grobund for vikingetidens søfart.

Viking – ran, ild og sværd

Ved Jeanette Varberg, museumsinspektør, Nationalmuseet
Torsdag den 21. marts kl. 19.30 
 

Hvordan udviklede Norden sig fra slutningen af jernalderen og frem til begyndelsen af middelalderen? Var vikingerne bare en bande pirater, som via land- og vandveje fik held til at erobre store dele af Europa, eller var det en del af et veltilrettelagt modangreb på de kristne riger, som forsøgte at omvende de hedenske skandinaver? Vikingerne satte uden tvivl et afgørende mærke på verdenshistorien, og foredraget dykker ned i nogle af de mest fremtrædende slag og konger fra tiden – og også de mindre kendte.

Download venneforeningens foredragsprogram for foråret 2018 

Alle foredrag finder sted i Vikingeskibshallen på Vikingeskibsmuseet, og er gratis for medlemmer med ledsager. For ikke-medlemmer koster billetter 50,00 DKK. Billetter sælges ved indgangen, dørene åbnes kl. 19.00.

LÆS MERE: Du kan læse mere om venneforeningen og se hvordan du melde dig ind her..

Gik du glip af efterårets foredrag? Det er der heldigvis råd for. På vores film kanal kan se se gamle foredrag i deres fulde længe.  

» Se film her.. 


Af: Sabine Østergaard

18/12 - 2018