Aftensejlads på Roskilde Fjord

Få den helt store sejladsoplevelse og nyd en særlig højsommeraften på fjorden med årer, råsejl - og med duften af trætjære i næsen!

Kom med på en unik tur på Roskilde Fjord

Du kan allerede nu booke en sommer-aftensejlads og få en stemningsfuld oplevelse på Roskilde Fjord. Vi stævner ud fra Vikingeskibsmuseets havn mellem 17.00-18.00 og er tilbage lige inden solnedgang. Aftenturene på Roskilde fjord er meget populære og er så absolut den perfekte måde at opleve sommerens lange lyse aftener. 

På aftenturen får du indblik i kunsten at sejle med råsejl. Alle om bord tager aktivt del i sejladsen, både når der skal ros og sættes sejl. Undervejs fortælles der om museets arbejde og erfaringer med vikingeskibe. Hvordan turen forløber, og hvor den går hen, afhænger af vejret. Vi planlægger at gå i land undervejs. Deltagerne er velkomne til at medbringe madpakker eller aftenkaffe. 

Fakta:

Datoer for aftensejladser på fjorden i 2018:
Fredag den 1. juni kl. 17.15-20.45
Fredag den 15. juni kl. 17.30 - 21.00
Fredag den 10. august kl. 16.30 - 20.00
Fredag den 17. august kl. 16.15 - 19.45
Fredag den 14. august kl. 15.00 - 18.30

Pris: 400,00 DKK pr. voksen deltager og 500,00 DKK pr. barn under 18 år. 
Der er afgang fra Museumshavnen.
Der kræves ikke forudgående kendskab til sejlads med vikingeskibe.
Vikingeskibsmuseet tager forbehold for aflysning ved for få tilmeldte eller dårligt vejr.

Tilmelding: Til Vikingeskibsmuseets booking, hverdage 10.00 til 15.00 på telefon +45 46 300 253 eller på email-adressen booking(at)vikingeskibsmuseet.dk.
Ved booking bedes du oplyse navn, adresse, telefonnummer samt e-mailadresse/mobilnummer.
Ønskes kurset givet som julegave, tilsendes oplevelsesgavekortet i smuk gaveæske.


Relaterede Nyheder:


Af: Rikke Johansen

08/01 - 2018