Film: Søsætning af Storkjoven - en storbåd fra Færøerne

"Må skibet være let under årerne, hurtig for vinden, men ikke løbe fra sin skipper"... Se film fra søsætningen af Vikingeskibsmuseets nyeste båd. Båden fik båden navnet 'Storkjoven' – efter en fugl, der findes i stort tal på øen Skúvoy, hvor bådebygger Hanus Jensen, der har stået for byggeriet, oprindeligt kommer fra.

En færøsk storbåd - en teinæringur - er Vikingeskibsmuseets seneste udvidelse af den imponerende samling af Nordiske træbåde og Vikingeskibe, der kan ses i Museumshavnen.  Den 15 meter lange færøske båd er den største bådtype fra Færøerne.

Vikingeskibsmuseets fotograf, Werner Karrasch, har klippet en film fra søsætningen med uddrag af taler - og masser af smukke billeder af båden. Se filmen ved at klikke her ...

Hen over sommeren bygger den færøske bådebygger Hanus Jensen og bådebygger Asger Rørdam endnu en storbåd, og arbejdet kan følge på Vikingeskibsmuseets bådeværft.
Storkjoven og 'søster-båden', der er på vej, skal begge bruges til sejlads med Vikingeskibsmuseets gæster på Roskilde Fjord.

En historisk båd

Båden er en rekonstruktion efter en sagnomspunden båd fra den lille ø Mykines, der ligger længst mod vest i den færøske øgruppe. Efter sigende fandtes der her engang en særlig stor båd – en teinæringur.
På dansk betyder tein10, og æringur betyder årepar; altså en særlig stor båd med 10 par årer – en tyvepersoners robåd. Den originale båd findes ikke i nogen samling, men kendes kun fra historiske overleveringer.  

I midten af 1600-tallet kan en bonde på Mykines have ejet en sådan båd. Den første nedskrevne beretning om båden er fra 1898, hvor den færøske sprogforsker Jakob Jakobsen gjorde et notat om, at der på gården Túali i Mykines i midten af 1600-tallet havde boet en nordmand ved navn Benjamin, der ejede en teinæringur, og at båden havde haft bjælder monteret ved åretoldene, som ringlede når der blev roet. 
Optegnelserne i en samtidig ’jordebog’ – en fortegnelse over fast ejendom - er der i årene 1640-1653 har opført en bonde ved navn Benjamin Guttesen, som boende på Túali i Mykines, synes at bekræfte historien.
 
Endnu i 1947 var fortællingen om den store båd stadigvæk levende på Mykines, og da geologen Jóannes Rasmussen, gennem sit arbejde med systematisk at kortlægge Færøerne, kom til Mykines, stødte han på beretningen om denne nærmest mytiske storbåd, og berettede senere til arkæologen Sverra Dahl, hvad han havde hørt om teinæringen; Båden var blevet roet af 18 mand, og blev anvendt til handelsrejser til havnene på andre øer – og desuden til en rejse nordpå til Eiðis, for at holde Jul. 
Stedet, hvor det naust, båden skulle have stået i, kunne efter overleveringen stadigvæk udpeges for Jóannes Rasmussen i 1947. 

Følg byggeriet af den næste Teinæring på bådeværftet

Storkjoven er den første af to teinæringur, der skal bygges på Vikingeskibsmuseets bådeværft. Arbejdet på den næste færøske storbåd er allerede i fuld gang, og kan følges hen over sommeren i værftshallen.  
Teinæringerne bygges på klamp, det vil sige helt uden tegninger og skabeloner. Det er en nordisk byggemetode, der kan spores helt tilbage til dengang, vikingerne byggede deres skibe for 1000 år siden. Bådebyggerne skaber bådens form alene ud fra deres erfaringer med lignende både med baggrund i færøsk bådebyggertradition, godt håndværk og et skarpt øjemål.

En færøsk bådebygger

Hanus Jensen, der står for byggeriet af storbådene, er traditionel bådebygger fra Færøerne. Én af bare en håndfuld skandinaviske bådebyggere, der stadig kan bygge en båd uden en tegning. Alene ved hjælp af enkelte mål, en masse overleveret erfaring og kendskab til det farvand, båden blev bygget til. Bådebyggeren er i denne bådebygningstradition både designer og konstruktør, hvor moderne bådebyggere følger en tegning, som en skibskonstruktør har udarbejdet.  

"Jeg bruger ikke tegninger. Jeg har det i hovedet og i hænderne. Det er sådan, jeg har lært at bygge både, fortæller bådebygger Hanus Jensen, der i sin læretid stod i mesterlære hos bådebygger Hjalmar Hátún i Torshavn på Færøerne.

"Sammen byggede vi 23 færøbåde på to et halvt år og der brugte vi heller ingen tegninger eller skitser. Det er der ingen tradition for. Man skal kende dybde-, bredde-og længdemål, og så tilpasser man resten via øjemål. Der er ingen mystik i det. Alle der vil lære bådebygning, kan også lære denne form for bådebygning. Det kræver blot, at man bygger mange både i sin læretid, lidt ligesom når man lærer skønskrift, en masse gentagelser til det sidder i hånden og øjet", fortæller Hanus Jensen.

Bådebygning gennem 1000 år

Vi ved ikke, hvordan færinger byggede både i 1600-tallet. Derfor er spørgsmålet om, hvordan teinæringen så ud ikke 100 % klart. I 2001 rekonstruerede Hanus Jensen den færøske Teinæringur, som en træmodel i 1:10 for at undersøge mulige konstruktioner.  
Trods det, at den færøske båd har en meget lang tradition bage sig, har bådtypen udviklet sig fra vikingetiden og frem til motorerne gjorde deres indtog i begyndelsen af 1900-tallet. De både, der blev bygget i 1600-tallet har ikke set ud som bådene i dag. I 1600-tallet brugte man for eksempel bredere planker end på de både, der bygges i dag. Derfor skal de nybyggede teinæringer bygges med brede bord. Kun på den måde kan man genskabe en bådform, der vil kunne repræsentere en bådform fra 1600-tallet. 

» Læs mere om byggeriet af Teinæringene her...

Baggrunden for projektet: 
Der ligger en 18 år lang historie bag den nybyggede storbåd, hvor de første ideer om at genskabe en helt særlig stor båd, der ifølge historierne engang havde været på den Færøske ø Mykines, opstod blandt en gruppe færinge. 
Vikingeskibsmuseet blev bestilt til at lave en undersøgelse af, hvad der kunne fremfindes om denne særlige, historiske båd samt en model af båden i 1:10. 
Overleveringen og fortællingen om teinæringen på Mykines ved midten af 1600-tallet fascinerer naturligvis stadigvæk bådinteresserede på Færøerne. Den 24. oktober 1999 blev der derfor stiftet en forening på Færøerne med det formål, at få afprøvet en teinæring bygget indenfor den færøske bådebyggertradition. 

Foreningen bad efterfølgende Vikingeskibsmuseets færøske bådebygger Hanus Jensen om at udføre en byggemodel af teinæringen. Hanus Jensen indvilgede, og sideløbende skulle så Vikingeskibsmuseets sejlekspert Erik Andersen, på dette grundlag, udføre et rigforslag til den store båd.

Samarbejdet resulterede i Hanus Jensens byggemodel og en rigrekonstruktionsrapport, der kan downloades som PDF her ...


Relaterede Nyheder:


03/07 - 2018