Aftensejlads på Roskilde Fjord

Den 14. september kan du få den helt store sejladsoplevelse med årer, råsejl og duften af trætjære i næsen - og nyd den særlige stemning på vandet, når dag bliver til aften.

Kom med på en unik tur på Roskilde Fjord

Vikingeskibsmuseet står for en af de absolut mest stemningsfulde oplevelser, du kan få på Roskilde Fjord.
Vi tilbyder aftensejladser i vores håndbyggede traditionelle nordiske træbåde, der alene drives frem med årer og sejl - ligesom vikingerne i deres skibe for 1000 år siden!
 
Vi stævner ud 
fra Vikingeskibsmuseets havn på en ca. 3 1/2 time for at sejlads, der slutter lige inden solnedgang.
Afgangstiderne er fastsat efter dagens længde og skifter - ligesom Fjordens udseende og stemningen på vandet - med årstiden.

Aftenturene på Roskilde Fjord er meget populære, og er så absolut den perfekte måde at opleve den helt særlige stemning, der er på vandet, når dag bliver til aften. 

På aftensejladsen får du indblik i kunsten at sejle med råsejl. Alle om bord tager aktivt del i sejladsen, både når der skal ros og sættes sejl. Undervejs fortæller den erfarne skipper om museets arbejde og erfaringer med vikingeskibe.

Helt nøjagtigt, hvordan turen forløber, og hvor den går hen, afhænger af vejret.

Vi planlægger at gå i land undervejs. Deltagerne er velkomne til at medbringe madpakker og aftenkaffe.
 

Fakta:

Datoer for aftensejladser på fjorden i sensommeren 2018:

Fredag den 14. september kl. 15.00 - 18.30

Pris: 500,00 DKK pr. voksen deltager og 400,00 DKK pr. barn under 18 år. 
Der er afgang fra Museumshavnen.

Der kræves ikke forudgående kendskab til sejlads med vikingeskibe.
Vikingeskibsmuseet tager forbehold for aflysning ved for få tilmeldte eller dårligt vejr.

» Køb din billet her.. 

Eller ring til Vikingeskibsmuseets booking, hverdage 10.00 til 15.00 på telefon +45 46 300 253 eller på email-adressen booking(at)vikingeskibsmuseet.dk.


Af: Rikke Johansen

04/09 - 2018