Køb din sejlads on-line

Vikingeskibsmuseet sejladser i traditionelle, nordiske både er meget eftertragtede, og nu kan du booke udvalgte billetter on-line.

En helt særlig sejladsoplevelse

På Vikingeskibsmuseet kan du gå direkte fra oplevelsen af de 1000-år gamle vikingeskibe udstillet i Vikingeskibshallen og ned til Museumshavnen, hvor du kan stævne ud i en af vikingeskibenes efterkommere - de traditionelle, nordiske træbåde - der, nu tusinde år senere, er bygget efter samme principper og metoder, som vikingerne brugte. Og ja, vi benytter præcis de samme drivmidler som vikingerne gjorde - årer og råsejl og de ombordværendes rå muskelkraft.
Sagt med andre ord: Du skal være med til at ro og håndtere sejlet!  

Find ledige tider, og køb billetter - klik her ...

Det er kun et udvalg af de tilgængelige billetter, der bliver solgt on-line. Det er derfor stadig muligt at købe sejladsbilleter ved at henvende sig i billetsalget på dagen fra 10.00.
Desuden kan grupper booke særlige ture. Kontakt booking: booking(a)vikingeskibsmuseet.dk

Bemærk: 

  • Vi forbeholder os ret til at aflyse, hvis vejret er en risiko for sikkerheden. 
  • Varighed: 50 min.
  • Deltagere skal kunne forstå dansk eller engelsk.
  • Medbring varmt tøj.
  • Børn under 4 år kan desværre ikke deltage i sejladserne.
  • Billetten inkluderer entré til Vikingeskibsmuseet.
  • Billetten kan ikke refunderes med mindre sejladsen aflyses. 
  • Billetgebyr (15 kr.) refunderes ikke.

Relaterede Nyheder:

Forårsaktiviteter på Vikingeskibsmuseet - 01.05.2018 09:14

Af: Rikke Johansen

06/06 - 2018