Midsommersejladser på fjorden

Vikingeskibsmuseet tilbyder aftensejladser på fjorden sankthansaften. Oplev stemningen på vandet, når den lyse sommeraften falder på. Sejladserne skal forudbestilles.

På midsommersejladserne får du muligheden for en helt særlig oplevelse på vandet, samtidig med du kan nyde den lyse sommeraften på fjorden. 
Stævn ud i en af vikingeskibenes efterkommere - de traditionelle nordiske træbåde - der, nu tusinde år senere, er bygget efter samme principper og metoder, som vikingerne brugte. Og ja, vi benytter præcis de samme drivmidler som vikingerne gjorde - årer og råsejl og de ombordværendes rå muskelkraft.
Sagt med andre ord: Du skal være med til at ro og håndtere sejlet! 
 
Sejlturene varer enten 80 eller 150 minutter, og du vil undervejs få indblik i kunsten at sejle med råsejl.
Alle om bord tager aktivt del i sejladsen, både når der skal ros og sættes sejl.

Midsommersejladser sankthansaften:

17:30-18:50 Sejlads: 
Midsommersejlads på fjorden - 80 minutter. Pris: 160,00 DKK.
Klik her for at købe billet hos Billetexpressen ...

18:00-20:30 Sejlads:
Midsommersejlads på fjorden. Sejl ud, og se OL-faklen ombord på vikingeskibet. Pris: 270,00 DKK.
Klik her for at købe billet hos Billetexpressen ... 

19:00-20:20 Sejlads: 
Midsommersejlads på fjorden - 80 minutter. Pris: 160,00 DKK.
Klik her for at købe billet hos Billetexpressen ... 

20:00 - 20:30 Havhingsten anløber Museumshavnen.

Børn ombord: Der er enkelte pladser om bord til børn (mellem 4 og ca. 14 år) og andre der ikke kan ro. Børn under 4 kan desværre ikke deltage i sejladser. Børn skal altid ledsages af en voksen.

Det med småt: Vi forbeholder os ret til at aflyse, hvis der ikke er deltagere nok eller vejret er en risiko for sikkerheden.

Medbring altid praktisk og vandtæt tøj.


Relaterede Nyheder:

Sankthansaften hos Café Knarr - 06.06.2018 10:37

Af: Rikke Tørnsø Johansen

06/06 - 2018