Vil du i erhvervspraktik på Vikingeskibsmuseet i 8., 9. eller 10. klasse?

Drømmer du om at arbejde på et museum eller med et håndværk som bådbygning? Eller kunne du godt tænke dig, at finde ud af, hvad man laver som f.eks. formidler, arkæolog og bådebygger på Vikingeskibsmuseet? Så er erhvervspraktik hos os, måske noget for dig?

Vi sammensætter et praktikprogram, der kommer rundt om forskellige dele af arbejdet på museet. På Vikingeskibsmuseet arbejder alt fra marinarkæologer, historikere, bådebyggere, formidlere og sejladsinstruktører til kontorfolk og bogholdere.

Hver faggruppe arbejder med hvert sit område, så museet kan forske, bygge skibe og skabe mange forskellige oplevelser for de mange gæster, der besøger museet hvert år.

I løbet af praktikugen vil du få en introduktion til de forskellige medarbejdere og faggrupper på museet og få et indblik i, hvilke uddannelser de har gennemført og hvad der motiverede dem til at arbejde med deres fag på Vikingeskibsmuseet. Du vil i praktikken primært arbejde praktisk med maritime håndværk på museets bådværft og med formidling af vikingetiden i form af undervisning, udstillinger og aktiviteter.

Praktikken afholdes i uge 21 og 40 i 2019.

Hvordan gør du?
Kunne du godt tænke dig at afholde din erhvervspraktik på Vikingeskibsmuseet, eller vil du gerne høre mere om, hvad praktikken indbefatter er du velkommen til at kontakte:

Undervisnings- og Udviklingsansvarlig Kathrine Noes Sørensen, på kns(a)vikingeskibsmuseet.dk

Skriv lidt om, hvad du finder spændende, og hvorfor du gerne vil i praktik på museet, så vi kan tage hensyn til dine interesser i praktikprogrammet.


Af: Sabine Stubbe Østergaard

02/11 - 2018