Foredrag: Hvem var vikingerne, og hvordan så de ud?

Hvad tænkte vikingerne selv om udseende og påklædning? Betød det noget, og hvis det gjorde, hvad betød udseendet så? Deltag i venneforeningens første efterårsforedrag og bliv klogere på hvem vikingerne var.

De fleste har nok nogle forestillinger om, hvordan en viking så ud. Oftest forestiller man sig en mand, ret stor, blond eller rødhåret og med skæg. Enten iført en eller anden form for ”krigsbeklædning”, måske brynje og gerne bevæbnet eller også i fornemme klæder med silke og broderede borter.

Men hvad tænkte vikingerne selv om udseende og påklædning? Betød det noget, og hvis det gjorde, hvad betød udseendet så? Er du nysgerrig på hvem vikingerne var og hvordan de så ud, kan du blive klogere emnet ved at deltage i venneforeningens første efterårsforedrag med Peter Pentz, hvor de nyeste forskningsresultater på området fremlægges.

Foredrag: Hvem var vikingerne og hvordan så de ud? 
Ved Peter Pentz, museumsinspektør, dr.fil,. Nationalmuseet. 

Hvornår: Torsdag den 27. september kl. 19.30
Hvor: Vikingeskibshallen, Vindeboder 12, 4000 Roskilde

Alle foredrag finder sted i Museumshallen og er gratis for medlemmer af Venneforeningen med ledsager.  50,- kr. for ikke-medlemmer. Dørene åbnes kl. 19.00.

» Se hele Venneforeningens efterårsprogram 2018 her... 

Som medlem af Vikingeskibsmuseets Venner får du:

  • Fri adgang til Vikingeskibsmuseet inkl. en ledsager så længe medlemskortet er gyldigt
  • Fri adgang til foredrag og andre aktiviteter arrangeret af foreningen
  • Mulighed for at købe Vikingeskibsmuseets egne publikationer og varer fra museumsbutikken med en fordelagtig rabat.

» Læs mere om Venneforeningen her... 


Relaterede Nyheder:


Af: Sabine Stubbe Østergaard

06/09 - 2018