Efterårskoncert i Vikingeskibshallen

Koncertforeningens Kor under ledelse af Steen Lindholm synger i Vikingeskibshallen søndag den 29. september klokken 18.30.

-

Læn dig tilbage og nyd synet af det stille vand og lyden af sød musik i dine ører, når du sætter dig mellem de 1000 år gamle skibe med udsigt til den smukke Roskilde Fjord. I disse fantastiske omgivelser kan publikum nyde musikken og fornemme den helt særlige stemning der opstår når Koncertforeningens Kor fylder Vikingeskibshallen med sang. 

En væsentlig del af korets repertoire er de stort anlagte romantiske værker, men de har også nyere og nutidig dansk musik på programmet.

Koncertforeningens kor, der har eksisteret siden 1967, dirigeres af korets mangeårige dirigent, Steen Lindholm. Koret består af ca. 45 faste sangere og har en lang tradition for opførelse af både store korværker med kor, solister og orkester og a cappella-koncerter, som for eksempel denne september koncert i Vikingeskibshallen.

Billetter: 50,00 DKK, kan købes i Vikingeskibsmuseets butik kl. 10.00- 16.00 eller i døren.
Sted: Vikingeskibshallen, 4000 Roskilde
Tidspunkt: kl. 18.30 - 19.30. Dørene åbner kl. 18.00

» Du kan læse mere om Koncertforeningens Kor her...