Følg skibene på deres sommertogter

Følg Vikingeskibsmuseets skibe ud på årets sommertoger, hvor de blandt andet indsamler viden om, hvordan vikingernes skibe sejlede. På hjemmesiden kan du følge skibene, læse logbøger og se fotos fra togterne - Kom med om bord!
På hjemmesiden kan du følge skibene på årets sommetogter, læse logbøger og se fotos - Kom med om bord!
Udgivet 30/06-2019

Følg Vikingeskibsmuseets skibe ud på årets sommertoger, hvor de blandt andet indsamler viden om, hvordan vikingernes skibe sejlede. På hjemmesiden kan du følge skibene, læse logbøger og se fotos fra togterne - Kom med om bord!

Vikingeskibsmuseets rekonstruerede vikingeskibe ligger i museumshavnen hele sommersæsonen, så gæster fra nær og fjerne kan få oplevelsen af at se et vikingeskib i sit rette element.

Men vikingeskibene er ikke kun til pynt - de er også vigtige for udforskningen af vikingeskibenes sejlegenskaber - og dermed for forståelsen af vikingetiden.

Derfor drager Vikingeskibsmuseets skibe hver sommer ud på sommertogter for at indsamle viden om, hvordan skibene fungerer til søs. Den indsejlede viden bruges efterfølgende i museets forskning og som baggrund for nye eksperimentalarkæologiske projekter.

Mange destinationer - måske kommer vi til en havn nær dig?

De fem vikingeskibe fra Skuldelev, der er udstillet i Vikingeskibshallen, danner baggrund for de rekonstruerede vikingeskibe. De originale skibe er ganske forskellige i både udseende og størrelse, hvilket afspejler deres oprindelige brug. Vikingeskibsmuseets frivillige bådelaug sejler derfor skibene ud på sommertogter, der passer til skibenes oprindelige brugsområder.

Krigsskibet 'Helge Ask' er en rekonstruktion af Skuldelev 5-skibet, der er oprindelig blev bygget in det danske område, og som er beregnet til kystnær sejlads i danske farvende og måske på tværs af Østersøen. Deres sommertogt går derfor også mod en spændende dansk destination, nemlig Fyn.

Det store handelsskib Ottar er en rekonstruktion af Skuldelev 1-skibet. Her har undersøgelse af tømmeret, som det originale skib er bygget af, vist, at skibet oprindelig blev bygget i Sognefjorden i Vestnorge. Det har altid været en drøm for skibets bådelaug at sejle hele vejen derop og tilbage igen, og i år gør de forsøget.

Det mindste skib fra Vikingeskibsmuseets udstilling - Skuldelev 6 - er en mindre fiskerbåd, der også oprindeligt stammer fra Sognefjordsområdet i Vestnorge. Netop i år gennemfører bådelauget en sejlads fra Sognefjorden til Roskilde - en tur, der vil give mange nye informationer og, hvordan et så lille fartøj klarer sig i det barske vestnorske kystlandskab.

Ny mission

Sidste skib, der slipper fortøjningerne i år, er 'Havhingsten fra Glendalough', der i 2007 - 2008 gennemførte en forsøgsrejse fra Roskilde til Dublin og retur. Havhingsten fra Glendalough er en rekonstruktion af vikingeskibet Skuldelev 2, der er udstillet i Vikingeskibshallen. Skuldelev 2-langskibet blev bygget i Dublin i 1042 og vidner om kontakten mellem Danmark og Irland i vikingetiden.

I år skal skibet ud på en ny mission, hvor overskriften for de 50 frivillige besætningsmedlemmer bliver ’test, afprøvning og erfaringsindsamling’. Skibet skal nemlig forsøge at sejle skibet med et sejl med anderledes dimensioner mellem højde og bredde, som led i det eksperimental arkæologiske forskningsarbejde. Sejladsen kommer til at foregå kystnært i de indre danske farvande.

Efterhånden som skibene stævner ud, kan du læse logbøger og se fotos fra deres sommertogter. Det er selvfølge ikke som at være der selv - men næsten!

Følg vikingeskibene: Sejladsprogram for museets vikingeskibe i sommeren 2019:


Oprettet af Rikke Tørnsø Johansen