Gratis undervisning til Københavnske folkeskoler i 2022

Udgivet 23/02-2022

I samarbejde med Skoletjenesten tilbyder Vikingeskibsmuseet gratis undervisning fra 1.-9. klassetrin til alle Københavnske folkeskoler i skoleåret 2022/2023. Tag din klasse med på Vikingeskibsmuseet og lad dem undersøge vikingetidens mennesker, rejser og skibe i forskellige undervisningsforløb. Der er kun et begrænset antal pladser.

1. - 3. klasse: Fortællinger og fabeldyr

Lad eleverne gå på opdagelse i fortællinger om sømænd, farefulde sejladser og mærkelige væsener. Eleverne kommer på en rejse tilbage til verden i vikingetiden, hvor eleverne gennem fortællinger vil stifte bekendtskab med fabeldyr og mærkelige væsener fra den nordiske mytologi og 'Tusind og en nat'.

» Klik her og læs mere om forløbet 'Fortællinger og fabeldyr'

4. - 9. klasse: Historisk håndværk og design

I forløbet Historisk håndværk og design prøver eleverne kræfter med to forskellige håndværksdiscipliner, som de kunne have været praktiseret i vikingetiden.
Forløbet lægger op til dialog om, hvordan museet igennem den eksperimentalarkæologiske metode bliver klogere på bygningen af vikingeskibe, og hvad det kan bidrage med af viden om vikingetiden.

» Klik her og læs mere om 'Historisk håndværk og design' til mellemtrinnet
» Klik her og læs mere om 'Historisk håndværk og design' til udskolingen

1. - 9. klasse: Online undervisning 'live' fra museet

Vikingeskibsmuseet kan nu tilbyde online undervisningsforløb - 'live' fra museet - til grundskoler. 'Live' via Microsoft Teams. Forløbene tilrettes alt efter fag og niveau og undervisningen foregår via Microsoft Teams.

» Klik her for at læse mere om 'Online undervisning'

4. - 6. klasse: Skibet er ladet med

Vikingerne var ikke kun brutale krigere, men også handelsfolk, der drog ud i verden. Forløbet tager eleverne med på vikingernes rejser, og lader dem opleve de kulturer, vikingerne mødte på deres vej.

» Klik her for at læse mere om 'Skibet er ladet med'

1. - 3. klasse: Smag på vikingetiden

Lad de mindste opleve og sanse vikingernes verden i fagene dansk og historie. Med afsæt i Erik den Rødes Saga skal eleverne i fodsporene på ham til Grønland. Eleverne får igennem forløbet en fysisk forståelse for vikingetiden med særlig vægt på sejladsen til de Nordatlantiske øer i dette tilfælde Grønland.

» Klik her og læs mere om forløbet 'Smag på vikingetiden'

7. - 9. klasse: Vikingeskibe som historiske spor

I skoletjenesteforløbet, Vikingeskibe som historiske spor, får eleverne et indblik i, hvad de fem vikingeskibe fortæller os om vikingetiden som periode.
I forløbet inddrages refleksionsøvelser og kopier af genstande og tøj fra periode, og kan kombineres med sejlads på fjorden i en af museets traditionelle nordiske både.

» Klik her og læs mere om forløbet 'Vikingeskibe som historiske spor' til udskolingen

4. - 9. klasse: 'Vikingeskibe under lup' 

Lad eleverne undersøge de fem vikingeskibe, og gå på opdagelse i, hvad de fortæller om vikingetidens samfund og mennesker. Igennem øvelser og aktiviteter, der afspejler museets eksperimentalarkæologiske tilgang til historien, lærer eleverne, hvordan de bruger de originale skibe til at skabe viden om fortiden.

» Klik her for at læse mere om forløbet 'vikingeskibe under lup' til mellemtrinet
» Klik her for at læse mere om forløbet 'vikingeskibe under lup' til udskolingen

Bestilling af undervisningsforløb
Mail: booking(at)vikingeskibsmuseet.dk
Telefon: +45 46 300 253
hverdage 10-15

Send din forespørgsel vedr. booking af undervisningsforløb ved at udfylde formularen:
» Udfyld formular

Pædagogisk/didaktisk vejledning
Kontakt Kathrine Noes Sørensen
Mail: kns(at)vikingeskibsmuseet.dk
Telefon +45 46 300 254


Oprettet af Sabine Stubbe Østergaard